Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Analyse: Kolding Havn skaber tusindvis af job

Ny analyse viser, at Kolding Havn skaber over 3000 job i området. - Jeg skulle da også selv vende skråen, da jeg så tallet. Men det er samme måleværktøj, Danske Havne har brugt i landets øvrige havnen. Men du skal ikke forstå tallet sådan, at de 3000 arbejdspladser ville forsvinde med det samme, hvis havnen lukkede. Men konkurrencesituationen vil blive dårligere, siger Anders Vangsbjerg Sørensen. Arkivfoto: Kolding Havn

Analyse: Kolding Havn skaber tusindvis af job

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Modelberegning viser, at Kolding Havn skaber samlet 3000 arbejdspladser i Kolding Kommune.

Kolding: Hver dag bliver der losset og læsset korn og metalbjælke på Kolding Havn, og det er med til at skabe mange job i Kolding Kommune. Helt præcist 3321 job.

Det viser en såkaldt oplandsanalyse, som brancheorganisationen Danske Havne står bag. Analysen sætter fokus på, hvilken betydning erhvervshavne har i lokalområdet.

- Vi får en henvendelse fra Danske Havne, om de skal foretage sådan en analyse, og det vil vi gerne for at have idé om, hvad havnen betyder for regionen. Og vi er selvfølgelig glade og tilfredse med resultatet. Det er mange job, og havnen har samfundsmæssig værdi, siger havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen.

Selve analysen er foretaget af Center for Regional- og Turismeforskning i samarbejde med Syddansk Universitet, og viser ifølge modelberegningen, at havnen direkte og indirekte skaber 3321 arbejdspladser.

Det svarer til cirka 6,6 procent af kommunens beskæftigede, er afhængig af havnen. For eksempel nævner havnedirektør de to store Vamdrup-virksomheder, Rockwool og Isover, der bruger havnen. Ligesom landbrugsvirksomheder og den store klynge af metalvirksomheder i Kolding er afhængig af havnen.

Det lyder af rigtig mange arbejdspladser?

- Jeg skulle da også selv vende skråen, da jeg så tallet. Men det er samme måleværktøj, Danske Havne har brugt i landets øvrige havne. Men du skal ikke forstå tallet sådan, at de 3000 arbejdspladser ville forsvinde med det samme, hvis havnen lukkede. Men konkurrencesituationen vil blive dårligere, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

 

- Målt i tons er vi i de første otte måneder gået frem med otte procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er vi glade for. Og så er vi særlig glade for at det er råvarer, der falder ind under materialer, der kan genbrugs. 
Havnedirektør Anders Vangsbjerg Sørensen.

Fremgang

Oplandsanalysen har ikke et eksakt tal på, hvor mange arbejdspladser der er på havnen, derfor har havnen selv ringet rundt til havnerelaterede virksomheder for at høre de HR-ansvarlige, hvor mange de har ansat. Ifølge rundringningen er der 433 ansatte. En stigning på 16 styk i forhold til sidste år.

Derudover er der yderligere 298 ansatte i virksomheder på havneområdet, der ikke er relateret til havnedriften. Det gælder for eksempel Falck og Business Kolding i Pakhuset.

Generelt er havnedirektøren meget optimistisk.

- Målt i tons er vi i de første otte måneder gået frem med otte procent sammenlignet med samme periode sidste år. Det er vi glade for. Og så er vi særlig glade for, at det er råvarer, der kan genbruges. Det er papir, glas og særligt metaller. Vi vil gerne gøre mere i forhold til plastic. Vi får "frisk" metal ind, og så sender vi metal retur. Det er ganske interessant, også fordi kommunen satser på cirkulær økonomi, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.

I kroner og ører er omsætningen i samme periode steget med 12 procent.

- Vi vækster over hele linje. Det eneste minus er, at vi ikke har mere plads, siger Anders Vangsbjerg Sørensen.