Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fredericia-forsvarer klar til Danmarkshistoriens første terrorsag mod kvinde

Fredericia-advokat Mette Grith Stage er endnu en gang i orkanens øje, når hun skal være forsvarer i Danmarks første terrorsag mod en kvinde. Arkivfoto: Mathilde Bech

Fredericia-forsvarer klar til Danmarkshistoriens første terrorsag mod kvinde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia-advokaten Mette Grith Stage tager i dag fat på forsvaret af den unge pige, som er sigtet for at ville sprænge skoler i luften - det er hendes til dato mest spektakulære sag ud af mange.

Fredericia: Forsvarsadvokat Mette Grith Stage skal i løbet af de kommende uger forsvare den blot 17-årige pige fra Kundby, som står tiltalt for at ville have udført terror mod to skoler og grov vold mod en pædagog ved retten i Holbæk. Hun har gennem de seneste år været forsvarer i en række spektakulære sager med stor mediebevågenhed, men hun er ikke i tvivl om, at Kundby-sagen skiller sig ud.

- Det er første gang en kvinde står tiltalt for terror. Der er tale om en helt ung kvinde, der er lagt op til, at hun skal i forvaring. Det er helt usædvanligt, så det er en kæmpe faglig udfordring, så jeg er meget glad for opgaven, siger Mette Grith Stage til Fredericia Dagblad.

Kl. 9.30 tirsdag var hun, nævninge og anklager på plads i Retten i Holbæk, som er omgivet af kæmpe medie-opmærksomhed.

- Der har været stor fokus på sagen allerede, og det vil fortsætte de kommende uger, forudser Mette Grith Stage.

Efter 15 måneders varetægtsfængsling: Nu begynder Kundby-sag
- Hun er en sød teenager og har været nem at arbejde sammen med.
Mette Grith Stage

Sød teenager

Det er ikke uvant for Fredericia-advokaten. For præcis et år siden var hun forsvarer for en af de terrorsigtede i kølvandet på terrorsagen fra Krudthuset i København. Hendes klient blev frikendt for terrordelen.

I den aktuelle sag skal Mette Grith forsøge at få overbevist nævningene om, at den unge pige ikke ville gøre alvor af terrortrusler. Hun næger sig skyldig i terror.

- Men hun er selvfølgelig nervøs. Anklageren har ønsket rettens strengeste straf, som er forvaring. Det vil sige fængsel på ubestemt tid, og det er svært at forholde sig til, når man er 17 år, siger Mette Grith Stage.

Hun betegner sin klient som en normal ung pige.

- Hun er en sød teenager og har været nem at arbejde sammen med, siger Mette Grith Stage.

Hun står også sigtet for grov vold mod en pædagog under hendes varetægtfængsling. Vil det ikke påvirke nævningens vurdering af hende?

- Det er ikke en god sag oven i, men det er vigtigt, at hver sag vurderes særskilt. Det håber jeg vil ske, siger forsvarenen.

Black Army beskyldning

Påskedagene er blevet brugt til at forberede forsvaret i Kundby-sagen, men også til forsvaret af den ene af de tiltalte i brandsagen fra Ry, som gik i gang ved retten i Horsens tirsdag. Oven i måtte hun ud at forsvare sig selv, da Odenses borgmester Peter Rahbæk Juhl (S) beskyldte hende for at være talsmand for Black Army.

- Det var helt vildt, og jeg ser det alene som led i hans politiske valgkampagne op til kommunalvalget. Jeg er forsvarer for folk i Black Army, men selvfølgelig ikke talsmand. Det er helt uhørt, siger Mette Grith Stage.

Resten af denne uge kører nævningesagen ved retten i Holbæk. Der skal føres flere vidner, og Mette Grith Stage afventer, om hun skal indkalde sit vidne - en ansat fra PET.

- Nu afventer vi forklaringerne de kommende dage, så ser vi om det bliver nødvendigt at føre mit vidne, siger hun.

5. maj afgør nævningene skyldsspørgsmålet og 10. maj falder dommen.