Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skorstensgaard er kåret som Årets Værksted

Værkstedskæden Skorstensgaard er kåret som Årets Værksted til Danish Auto Awards. Det er blandt andet løftet om tyske værkstedspriser, der sikrer dem prisen. Her er ingen fine bygninger, og så måler kæden på alt. - Vi måler på alt, hvad vi laver, så vi sikrer, at vi hele tiden kan holde en høj effektivitet og en høj kundetilfredshed, siger Martin Skorstensgaard, der er direktør med ansvar for driften. Arkivfoto

Skorstensgaard er kåret som Årets Værksted

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Værkstedskæden Skorstensgaard er kåret som Årets Værksted ved Danish Auto Awards i Cirkusbygningen i København.

Kolding: Tvillingebrødrene Martin og Anders Skorstensgaard havde ikke turdet drømme om, at de i dag står med titlen som Årets Værksted, da de for syv år siden startede deres første autoværksted med en ekstra mekaniker i industrikvarteret i Fredericia.

De tre er nu blevet til cirka 130 medarbejdere fordelt på syv værksteder. Blandet andet på Trianglen i Kolding, der i dag er udgangspunktet for kæden. Administrerende direktør Anders Skorstensgaard har meget svært ved at skjule stoltheden over kåringen.

- Det er en pris, som betyder utroligt meget for os. For det er folk fra branchen, der har udvalgt de nominerede og efterfølgende er det kunderne, der har været inde at stemme på os. Den anerkendelse fra vores kunder er vi både meget taknemmelige og meget ydmyge overfor. Det er et kæmpe skulderklap. Ikke blot til Martin og jeg, men i endnu højere grad til de partnere der driver vores værksteder og ikke mindst til alle de mekanikere, der hver eneste dag går på arbejde og yder en super service, siger Anders Skorstensgaard.

 

Vi ranker lige ryggen lidt ekstra i øjeblikket, for det er vel helt naturligt noget, som vi er meget stolte af.
Den daglige leder på værkstedet i Kolding, Steven Kelputh

Rank ryg

Skorstensgaard-kæden har på kort tid taget store markedsandele i de byer, hvor de er repræsenteret. Vejen til kundernes hjerter har været løftet om tyske værkstedspriser på danske værksteder. Det handler blandt andet om, at man ikke bruger penge på store, fine bygninger, og at man måler på alt, hvad man laver, forklarer brødrene.

På værkstedet i Kolding bliver der også jublet over den nyvundne hæder. Den daglige leder på værkstedet, Steven Kelputh, kunne jo godt i forvejen fornemme på kundetilstrømningen, at der var stor tilfredshed med konceptet.

- Det er da noget helt særligt, at der bliver sat ord på, at vi er landets bedste autoværksted. Det kan jeg da også mærke på gutterne ude på værkstedet. Vi ranker lige ryggen lidt ekstra i øjeblikket, for det er vel helt naturligt noget, som vi er meget stolte af, siger Steven Kelputh.