Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Carl August Lorentzen vil for altid være kendt som flugtkongen

De seneste dage har været travle med at gøre tunnelen klar. To medarbejdere fra Kvorning Design & Kommunikation, som er Fængselsmuseets faste samarbejdspartnere ud i det digitale, har taget en god del af slæbet: arkitekt Rasmus Woller Sørensen (t.v.) og designer Mads Havemann. Foto: Søren E. Alwan

Carl August Lorentzen vil for altid være kendt som flugtkongen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lørdag indvier Fængselsmuseet i Horsens sin nye attraktion: en rekonstruktion af den 20 meter lange tunnel, der i julen 1949 bragte Carl August Lorentzen fra sin fængselscelle ud i friheden

Åbningen af Lorentzens tunnel
Lorentzens tunnel åbnes i to omgange.Lørdag formiddag har Horsens Museum, som Fængselsmuseet hører under, inviteret til en lukket reception, hvor Horsens' borgmester Peter Sørensen klipper snoren.

Offentligheden får adgang fra lørdag kl. 22.30. Et tidspunkt, der tager hensyn til, at Fængslet samme dag danner rammen om et af de store show i Aarhus 2017-projektet "Freedom Prison". Det slutter ca. 22.30, og - med museumschef Anne Bjerrekærs ord - "vi formoder, der vil være mange glade mennesker på Fængslet, som også har lyst til at se tunnelen".

Desuden var det om aftenen, efter at lyset blev slukket i cellerne, at Lorentzen påbegyndte sin flugt. Han fortalte selv, at han kravlede ind i tunnelen kort før midnat. Men det var først ved 4-tiden om morgenen, at han brød gennem gulvet i inspektørboligens kælder og kort efter klippede sig gennem det ydre hegn omkring Fængslet.

Fængselsmuseet og dermed tunnelen vil være åbent til kl. 02. Billetten gælder både til lørdag aften og et senere besøg i museet.
Vi prøver ikke at forherlige en kriminel, der stikker af. Vi fortæller historien om en mand, der som mange andre fanger, også i dagens fængsler, har en drøm om at stikke af. Nogle gange er drømmen eller desperationen så stærk, at man er villig til at risikere sit liv. Ligesom Lorentzen.
Museumschef Anne Bjerrekær

Horsens: Få år før sin død i 1958 skiftede flugtkongen Carl August Lorentzen navn til Carl August Kentman.

Og læs lige efternavnet rigtigt: kendt mand.

For Carl August Lorentzen, da af alder i slutningen af 50'erne, var en berømt herre. Kendt ikke mindst for sin spektakulære flugt fra Statsfængslet i Horsens i julen 1949 og for nogle farverige erindringer om sit forbryderliv, offentliggjort i et af tidens ugeblade.

Nogle mener, han skiftede navn for at slippe lidt væk fra offentlighedens søgelys, og at der bag valget af efternavn gemte sig den humor, han også besad.

Andre ser navnet som et udslag af en anglen efter netop at være kendt.

Hvis det sidste passer, glæder Lorentzen sig i disse dage i den himmel, han ved sin død blev løsladt til. For lørdag aften åbner Fængselsmuseet i Horsens dørene til rekonstruktionen af den tunnel, der i 1949 bragte ham ud i friheden. En ny attraktion, der helt sikkert vil gøre endnu flere opmærksom på denne ret beset uforbedrelige kriminelle og hans alt andet end misundelsesværdige liv.

Et 360 graders-menneske

Maria Berg Briese, som har været dybt involveret i opbygningen af Fængselsmuseet og dermed projekt Lorentzens tunnel, kalder meget rammende ham "et 360 graders-menneske".

På den ene side intelligent, beleven og en charmerende mand, der gjorde indtryk på mange kvinder - hvad et par ægteskaber og talrige bekendtskaber bevidner.

På den anden side en trænet indbrudstyv, som gerne turede på værtshuse og i byernes mere snuskede kvarterer. Med penge fra sine kriminelle aktiviteter på lommen var han vennernes ven, glad for alkohol og ikke bleg for at købe sig adgang til en glædespiges seng.

Og så var han vedholdende og kreativt tænkende. Han gav ikke op over for et godt sikret pengeskab. Og han havde tålmodigheden til at bruge 11 måneder på at grave en tunnel ud i friheden.

I gang i nattetimerne

Resultatet bliver en fascinerende skikkelse - og en stakkel, hvis ugerninger placerede ham bag tremmer i størstedelen af hans 62 år lange liv.

Hele historien bliver fortalt i tunnelen. Inklusiv beretningen om, hvordan Carl August Lorentzen fandt på at tage bagbeklædningen ud af et skab i kældercellen, hvor han sad. Med en stoppenål gravede han mørtelen ud og kunne fjerne mursten, således at han fik adgang til et skjult rum under en af fængslets centrale trapper. Alt sammen i nattetimerne, mens han fik det til at se ud, som om han sov i sin seng. Og i dagtimerne var bagbeklædningen i skabet på plads, således at hullet i muren blev skjult.

Fra kælderrummet kunne han løsne nogle trin i trappen og dermed få adgang til fængslets loft, hvor han hentede mursten og brædder til at stive tunnelen af. Samtidig var rummet stort nok til at rumme de mange kubikmeter jord, han gravede ud, efterhånden som tunnelen tog form.

Otte miserable dage

Målet var kælderen under fængselsinspektørens bolig i portbygningen. Her kunne Carl August Lorentzen natten mellem 22. og 23. december 1949 forsigtigt banke sig vej op gennem cementgulvet, og via et vindue forsvandt han ud i en kold vinter.

Blot otte miserable dage i frihed blev ham tildelt. Først frysende i en staklade i Horsens' sydlige udkant, dernæst på  Nørregaard i Ølsted nogle få kilometer længere mod syd. Her blev hans skæbne afgjort af en bagatel: at gårdejeren bemærkede, der forsvandt mad fra spisekammeret.

Med flugtkongen tilbage bag lås og slå skulle man tro, at Danmark åndede lettet op. Og ja, nogle gjorde - ikke mindst politiet og de ansatte på Statsfængslet i Horsens. Men mange andre havde sympati med den ihærdige Lorentzen, og polemikken bølgede i tiden efter. Bl.a. plæderede forfatteren Piet Hein for, at tunnelgraveren skulle have en chance mere. Mens den stakkels gårdejer Ole Jørgensen, der havde fanget ham, blev ringet op og skældt ud.

Lorentzens redskaber

Var Carl August Lorentzen ikke i forvejen en kendt mand, blev han det efter tunnel-eventyret. Flugten er stadig en af de mest opsigtsvækkende i dansk retshistorie. Dokumenteret bl.a. af, at Fængselsmuseet nu med økonomisk hjælp fra Nordea-fonden har kunnet sætte gang i det store projekt, rekonstruktionen af tunnelen er.

Og frygt ikke. Du skal ikke ind og kravle i en lav, klaustrofobisk tunnel, mens jorden drysser ned i nakken på dig. Du kan gå ved siden af i en komfortabel gang og lade skyggespil med Lorentzen grave sig frem mod - ikke friheden, men Fængslets nye butik og udgang.

Det mest fantastiske er, at rigtigt meget af det, du ser, er de redskaber, flugtkongen brugte tilbage i 1949. Nålen, der var hans værktøj, da han løsnede murstenene bag skabet i sikringscellen. Mejsel og jernstykker, han brugte til at grave i tunnelen. De hjemmelavede lamper, der lyste op. Kassen, han via et snoretræk brugte til at transportere jorden ud. Og ikke mindst papskiltet, han efterlod ved indgangen til tunnelen - med 11 triumferende ord: "Hvor der er en Vilje, der er der ogsaa en Vej."

Alt sammen udtryk for en imponerende opfindsomhed, som kunne være brugt til at skabe et formentlig komfortabelt liv på den rigtige side af loven.

Men sådan gik det ikke for Carl August Lorentzen.

Han vil for altid være kendt som flugtkongen.