Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Roman: Livslang fortrædigelse


Roman: Livslang fortrædigelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Svenske Kristina Sandbergs første af tre romaner skildrer kvindevilkår i 1930'erne. Gys.

Det vides endnu ikke, om den purunge husmor Maj ender med livslang fortrædigelse. Sikkert er det imidlertid, at hun i 1938 ikke er lykkelig og spundet ind i sin tids kønsrolle. Hun har pludselig fået "et barn at føde". For tænk: Den unge, sprællevende nordsvenske pige slog sig pludselig løs, da hun kom hjemmefra. Hun fik en kæreste. Hun blev afvist, fordi han vistnok ville læse videre. Hun skejede derfor ud en aften med veninderne. Gik i seng med en meget ældre direktørtype. Og blev gravid.

Fra da af hænger Maj i saksen i huset hos svigermor, hvor hun og hendes alkoholiserede mand går og venter på forløsningen. Men Maj er ikke lykkelig - og da Kristina Sandberg meget minutiøst beskriver hendes liv, som Maj selv oplever det, er læseren med på en kigger tilbage i tiden. Dengang husmoderens fornemste opgave var at fjerne nullermænd og lave mad, så mandens venner og forretningsforbindelser kunne rose ham for en "præsentabel" frue.

Maj strunter i det respektable, men hun må hyle med borgerskabet i den lille by. Hun beslutter sig for at opfylde rollen udadtil. Indadtil går der forfrysninger i ægteskabet - og hvordan det videre skal gå, kan man kun frygte - og læse om i de to andre bøger, der er på vej i Kristina Sandbergs trilogi, der i sin psykologiske indsigt favner dybt ned i kvindelivet.Bare den ikke havde været helt så minutiøs i sin skildring af støv- og karklude og måder at tilberede laks på. Denne læser endte med at hade Maj en lille smule - især fordi hun tilsyneladende er så bundet af konventionerne, at hun ikke formår at elske. Ikke engang sit barn.

Hade, ja. Men det bliver alligevel spændende at se, hvordan det videre går Maj. Nogle af os husker nemlig godt dén type mødre, der herskede i 1940'erne og 1950'erne. De fortjente et oprør, og det tog de. Men det var vel ikke kun deres skyld, at de blev så iskolde?Således giver "Et barn at føde" tankerne vinger, samtidig med at sproget fornemt dykker ned i sindets dybder. Flot nok - men også lidt kedeligt i sin udpensling af dagligdagen indenfor husets fire vægge.Roman: Kristina Sandberg: "Et barn at føde"

Oversat af Anne Marie Bjerg, 479 sider, Modtryk