Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Åbent brev til Steen Dahlstrøm: Så gå dog!


Åbent brev til Steen Dahlstrøm: Så gå dog!

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.


Søren P. Jensen, Kærmosevej 22, Erritsø, 7000 Fredericia
Spidskandidat
Læserbrev. 

Læserbrev: I sidste uge måtte Knud Steen Larsen (fra posten som adm. direktør, red.) gå fra EWII. Gid den nye uge vil vise, at du Steen Dahlstrøm gør det samme, da du efterhånden har bragt dig i en umulig situation. Indse dog, at formandsposten i en kommerciel milliard-virksomhed er en for stor mundfuld for dig.

Dette synspunkt bakkes alt for godt op af Berlingskes erhvervsredaktør Peter Suppli Benson.

14. juni skrev han:

"En ting er, at den nu forhenværende direktør, Knud Steen Larsen, måske har været for magtfuld, og at han har været svær at sige imod for bestyrelse, ansatte og repræsentantskab. Men at bestyrelsesformanden, Steen Dahlstrøm, nu fortsætter med den tragikomiske måde at kommunikere på, fortæller desværre meget om en formand, som ikke burde sidde i spidsen for en så stor milliardkoncern."

Dét må da kaldes et vink med en vognstang! Derfor Steen Dahlstrøm: så gå dog. Vi har ikke tillid til dig! Læs eventuelt også lederen i Jyllands-Posten søndag, hvor du og Knud Steen Larsen (igen) møder voldsom kritik med ordvalg som magtarrogance, bjergsom borgmester og topkarakter i totalitær kommunikation.

Nedlæggelsen af dit formandshverv kan kun gå for langsomt Steen Dahlstrøm. EWII skal på ret køl.

Dét fortjener både medarbejderne og vi forbrugere

Lad os håbe, at EWII-katastrofen vil give anledning til, at de selvejende forsyningsselskaber via lovgivning får professionelle bestyrelser og pligt til samme åbenhed, som danske virksomheder generelt er underlagt.