Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

frdb.dk
Vejret24 º C
To års fængsel for livsfarlig sexleg
Den døde kvinde fra den livsfarlige sexakt bringes ud fra lejligheden i Brovst.
To års fængsel for livsfarlig sexleg
Den døde kvinde fra den livsfarlige sexakt bringes ud fra lejligheden i Brovst.

To års fængsel for livsfarlig sexleg

Publiceret: 07.05.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

ung vendelbo vidste ikke, at hans sexpartner kunne dø, da han bandt hende hårdt om halsen med en ledning.

Med den begrundelse har Vestre Landsret mandag frifundet ham for tiltalen for overlagt drab på kvinden i Skovsgaard ved Brovst i december 2010. Præcis sådan som mandens forsvarer, advokat Michael Juuæ Eriksen, havde forlangt.

I stedet er han straffet med fængsel i to år for uagtsomt manddrab.

Resultatet er helt modsat det, som Retten i Hjørring tidligere nåede frem til - nemlig 12 års fængsel for manddrab.

Straks efter dommen er han blevet løsladt fra varetægtsfængslingen. Han har været frihedsberøvet så længe, at straffen er afsonet.

Kvindens hænder blev bundet på ryggen, ligesom der blev lagt en ledning om hendes hals.

Hun lå på maven, og på et tidspunkt blev hun bundet så hårdt, eller også blev der rykket så kraftigt i ledningerne, at hun blev kvalt, fastslår landsretten.

"Efter en samlet vurdering" mener retten ikke, at den 26-årige indså, at det var muligt, at kvinden kunne dø.

Der er heller ikke tale om vold af særlig farlig karakter, men til gengæld er han altså skyldig i uagtsomt manddrab.

Da den 26-årige blev klar over, at noget var galt, forsvandt han uden at tilkalde hjælp. Og han gjorde heller ikke noget for selv at hjælpe hende.

Anklageren havde krævet fængsel i tre år, men resultatet er altså blevet to år.

Landsretten siger, at det er uagtsomt manddrab under særligt skærpende omstændigheder.

I øvrigt taler meget for, at kvinden frivilligt deltog i sexlegen. Et vidne har nemlig forklaret, at hun havde udtrykt interesse for såkaldt kvælningssex, og at hun tidligere havde været bundet om hænderne.