Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen

Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

frdb.dk
Vejret10 º C

Skrottyve har fået smag for bronzeskulpturer

Publiceret: 17.05.2012 06:00
Ritzau

Klik her for at se samtlige annoncer

de seneste fem år har tyve stjålet mindst 29 større udendørs bronze- og kobberskulpturer. Skulpturerne frister, fordi priserne på metal er i vækst, skriver Politiken.

- For fem år siden var metaltyveri næsten ikkeeksisterende, men på grund af de stigende metalpriser er tyverierne af metal eksploderet de seneste to år, siger Michael Ask, vicepolitiinspektør i Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter til Politiken.

I januar gik det ud over den flere hundrede kilo tunge bronzeskulptur "Frihedskæmperen" og den mindre kobberskulptur "Le Rêitre" i Silkeborg. I dag står kun de tomme sokler tilbage.

De stjålne skulpturer kan veje op til flere ton, og tyvene tager ofte lastvogne eller kraner i brug for at sikre sig de tunge værker. De afsættes efterfølgende oftest i ophugget tilstand hos skrothandlere.

Ifølge London Metal Exchange er værdien for 1 kilo kobber godt 50 kroner, mens 1 kilo bronze koster cirka 30 kroner hos en skrothandler - en brøkdel af kunstværkernes egentlige værdi. Prisen på de to metaller har været støt stigende siden finanskrisen.

Ifølge Gert Funder, billedkunstner og medlem af Dansk Billedhuggersamfund, er de seneste års mange skrottyverier af skulpturer et stort problem - tyverierne truer billedhuggernes levebrød.

- Kommunerne, som ofte er aftagere af skulpturerne, bliver bekymrede, når de oplever eller hører om tyverierne, siger han til Politiken.

Dansk Billedhuggersamfund overvejer derfor, hvordan deres medlemmer bedst tyverisikrer deres værker fremover.

Tyvene bag skulpturtyverierne fanges sjældent, men i sagen fra Silkeborg er tre mænd tiltalt.

De blev opdaget, da de solgte dele af skulpturen "Le Rêitre", der er vurderet til godt 300.000 kroner. De solgte de ophuggede dele til en midtjysk skrothandler for 4680 kroner.

flereMest læste