Du viderestilles til den mobile version af


Ønsker du at fortsætte?




Dit valg huskes i 30 dage

frdb.dk
Vejret21 º C
JoinJet
For 130 mio. kr. får man også en bid af himlen.
SUN3__NB3VA0U.jpg
Der er blandt andet trådløst internet ombord på alle JoinJets business-fly. Og nu er Sun Airs charterselskab snart klar til at lette med et Hawker 4000-fly til en pris af 130 mio. kr.
JoinJet
For 130 mio. kr. får man også en bid af himlen.

JoinJet køber fly for 154 mio. kroner

Publiceret: 24.05.2012 06:00
Flemming Larsen

Klik her for at se samtlige annoncer

private flyselskab JoinJet udvider flyflåden med to nye fly til henholdsvis 130 mio. kr. og 24 mio. kr.

Billund-selskabet, der er Sun Air of Scandinavias charterselskab, har købt et Hawker 4000-fly og et Hawker 400 XPR-fly.

De to businessfly leveres i august og i første kvartal 2013.

- Vi har i lang tid ligget i den absolutte verdenstop, når det gælder flyvning af grupper på op til 32 personer, men med udvidelsen af flyflåden med endnu to Hawker-fly er vi for alvor parate til at erobre markedsandelen, når det gælder mindre grupper. Vi vil bruge de nye fly til at øge inden for dette forretningsområde, siger luftkaptajn og general manager i JoinJet, Kristoffer Sundberg.

Million-satsningen i nye fly kommer samtidig med Cimber Sterling og Skyways er gået konkurs og har sat deres fly på jorden.

Det får dog ikke Kristoffer Sundberg til at ryste på hånden.

Ultimativ frihed
- Vores kunder sætter pris på den ultimative frihed. Markedet for flyvninger, hvor kunderne får flyet stillet til rådighed, hvor de vil, og hvornår de vil, tror vi meget på.

- Flyet er til rådighed 24 timer i døgnet og kan være i luften inden for 30 minutter, så bliver verden pludselig meget lille og friheden meget stor. Og samtidig kan vores nye fly indrettes på mange forskellige måder, afhængigt af hvad kunden ønsker, siger Kristoffer Sundberg.

Han er klar til at give kunderne den krævede fleksibilitet.

- Selv om vores base er i Billund, letter vi fra og lander i mange rusiske lufthavne, fordi nyrige russere er blandt vores helt store erhvervskunder.

- De chartrer os til at flyve, når de skal på forretningsrejser. Og når de skal på ferie i Sydfrankrig, Italien eller Spanien, siger Kristoffer Sundberg.

Han nævner, at kundekredsen foruden nyrige russere tæller popstjerner, regeringsdelegationer og fodboldspillere.

- Det må gerne smage af luksus. Vi flyver med kunder, der skal hurtigt fra A til B i Europa. Og vi har siden etableringen af selskabet skilt os ud, når det gælder flyvning af grupper på op til 32 personer.

- De erhvervsfolk, vi flyver med når at besøge forretningsforbindelser tre forskellige steder i Europa på en enkelt arbejdsdag og kan undervejs arbejde i ro og fred. Den transport leverer vi, det sættes der stor pris på, siger Kristoffer Sundberg.

Letter til EM
JoinJet går også i luften i forbindelse med EM i fodbold.

- Når bolden ved EM begynder at trille får vi brug for alle vores fly, fordi vi udover vores faste kunder skal flyve for flere udenlandske tv-stationer. Vi skal flyve med udstyr og tv-folk mellem Polen og Ukraine.

- Så det bliver en udfordring, når vi skal have arbejdsplanerne for piloter og kabinepersonalet til at gå op. Men det er jo en udfordring af de gode, siger Kristoffer Sundberg.

Med den seneste million investering består JoinJets flåde et Hawker 4000-fly, to Hawker 800XPR-fly, et Hawker 400XPR-fly og et Piaggio P.180-fly. Og derudover råder selskabet over to Dornier-fly.billedtekst: Der er blandt andet trådløst internet ombord på alle JoinJets business-fly. Og nu er Sun Airs charterselskab snart klar til at lette med et Hawker 4000-fly til en pris af 130 mio. kr.