Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Der bliver job at få i transportbranchen i de kommende år. Der er en stigende efterspørgsel på blandt andet lastbilchauffører, og derfor bliver der nu sat gang i uddannelse. Arkivfoto
 Der bliver job at få i transportbranchen i de kommende år. Der er en stigende efterspørgsel på blandt andet lastbilchauffører, og derfor bliver der nu sat gang i uddannelse. Arkivfoto

Værsgo’ Fredericia: Her kommer der 500 nye job på fem år

Publiceret: 16.01.2016 15:58
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Exclusive

Se også...

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
- I løbet af de næste fem år opstår der sammenlagt 500 nye stillinger i transportsektoren i Fredericia-området.

Det er forventningen i Jobcenter Fredericia, som har sat gang i et stort opkvalificeringsprojekt. Det første hold ledige er for nylig begyndt på et 10 ugers målrettet forløb hos EUC Lillebælt, fortæller arbejdsmarkedschef Dennis Mølgaard Hansen.

- Vi foretager lige nu nogle ret store investeringer i at få forberedt ledige på transportbranchen, fordi vi ved, at der er et jobmarked derude. Der bliver brug for chauffører og for medarbejdere inden for lager og logistik, siger han.

En god investering
Kommunen er klar til at betale, hvad det koster at give de ledige fodfæste i områdets mange transportvirksomheder. Det nye kursusforløb består af fire ugers introduktion hos EUC efterfulgt af fire ugers praktik i virksomheder, som kommunen har lavet aftaler med. Derefter vender de ledige og virksomhederne tilbage til jobcentret og meddeler, hvad der er brug for, hvis kursisterne skal bide sig fast i branchen.

- Det kan for eksempel være, at det kræver stort kørekort og et krankursus, og det betaler vi så for. Hvis det er det, der mangler, for at en ledig kan få et fast job, så er det en god investering. Men det forudsætter selvfølgelig, at jobbet er der, siger Dennis Mølgaard Hansen.

Transport- og logistikvirksomhederne har selv været med til at udvikle det nye kursus, der også giver mulighed for aftaler om efterfølgende voksenlærlingeforløb. Kommunen betaler cirka 40.000 kroner om ugen pr. hold, fortæller Dennis Mølgaard Hansen. Til gengæld giver det en kommunal besparelse på ca. 100.000 kr. om året, hvis en kontanthjælpsmodtager bliver selvforsørgende, så politikerne bevilger gerne pengene.

Ingen øvre grænse
- Selv en forholdsvis stor investering giver mening. Derfor arbejder vi hele tiden på at finde de rigtige værktøjer til de rigtige penge, siger formand for beskæftigelses- og sundhedsudvalget Marianne Thomsen (SF).

Det nye kursusforløb er oprettet i samarbejde med 3F og EUC Lillebælt.

Kurset er målrettet ledige, som er motiverede og har interesse for et job i transportsektoren. Der er ikke sat en grænse for, hvor mange ledige der kan få muligheden for at deltage.

- Vi har løbende optag på forløbet, og vi bliver ved, lige så længe vi kan se, at der er job til det i den anden ende, siger Dennis Mølgaard Hansen.



Log ind og læs hele artiklen

Bliv abonnent

Opret dig som som bruger og få adgang til alle artikler. Det kræver, at du har et abonnement hos Fredericia Dagblad.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier

      Jobannoncer







      Jysk Fynske Medier

      Jysk Fynske Medier er en virksomhed dannet ved en fusion mellem Jyske Medier, Fynske Medier og Syddanske Medier. Det nye mediehus er landets tredjestørste med en budgetteret omsætning på 1,6 milliarder kroner og omkring 1325 medarbejdere. Koncernen udgiver 6 dagblade med et læsertal på en gennemsnitlig hverdag på 370.000 og på en gennemsnitlig søndag på 316.000. Hertil kommer 47 ugeaviser med et samlet oplag på mere end 1,1 millioner eksemplarer, ligesom koncernen ejer 3 lokalradioer med et gennemsnitligt ugentligt lyttertal på mere end 500.000. Hertil kommer en bred palet af digitale medier med mere end 1,2 million brugere og mere end 88 millioner sidevisninger. Endelig ejer Jysk Fynske Medier distributionsselskaber, et reklamebureau, et webbureau, grafiske virksomheder, trykkerier, filmselskaber og andre medierelaterede virksomheder.

      Adresse

      Fredericia Dagblad

      Nørrebrogade 5-7

      DK-7000 Fredericia

       

      Tlf: 75922600

      Fax:

       

      Kontakt os på e-mail

      Alle artikler, fotos, grafik og øvrige illustrationer, der er på denne side, stammer fra Fredericia Dagblad. Fredericia Dagblad har ophavsretten, jf. lov om ophavsret.

      Vilkår for anvendelse af Net-Avis og E-avis | Cookie- og Privatlivspolitik