Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Torben Østergaard-Nielsen løfter sløret for sit nye, markante bilhus i Middelfart ud til motorvejen. Foto: Yilmaz Polat, Fyns Stiftstidende
 Torben Østergaard-Nielsen løfter sløret for sit nye, markante bilhus i Middelfart ud til motorvejen. Foto: Yilmaz Polat, Fyns Stiftstidende

Nyt bil- og eventhus ved motorvejen: Oliemilliardær kaster sig over sjældne luksusbiler

Publiceret: 07.01.2017 19:21
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Søren Gottwald
Han er kendt for med ordentlighed og indsigt at have opbygget en formue på over syv milliarder kroner primært gennem salg af olie til fragtskibe på verdenshavene.

Ordentlighed og indsigt er også de to ben Torben Østergaard-Nielsen vil stå på, når han nu gør sin bilsamling, Europas fineste af sin art, til trækplaster for sit nye selskab Selected Car Group, der som sin hovedaktivitet vil sælge unikke samlerbiler i mange millioner-klassen til bilentusiaster fra hele verden.

God investering
- Under opbygningen af min egen bilsamling er det blevet mere og mere klart for mig, at det at samle på unikke sportsbiler i små serier fra for eksempel Mercedes, Ferrari og Porsche ikke kun opfylder nogle drømme for en bilentusiast, det er også en god investering med samlede årlige afkast på over 10 procent de senere år, forklarer Torben Østergaard-Nielsen, der i dag har så stærke relationer til bilverdenen, at han er blandt de få, som Ferrari-, Mercedes- og Porsche-fabrikkerne først kontakter, når de er på vej med særlige, små bilserier til verdens mest ihærdige samlere.

- Vi tror på, at vores netværk og viden om samlerbiler samt koncernens troværdighed er et godt udgangspunkt for at gå ind på verdensmarkedet for samlerbiler, siger den 62-årige erhvervsmand fra Middelfart.

Nybyggede bilhuse
Selected Car Group får adresse i to nybyggede bilhuse ud til motorvejen i Middelfart. Gruppen består af de tre selskaber, Selected Car Collection (Torben Østergaard-Nielsens 200 biler store samling), Selected Car Investment og Selected Car Leasing. De to førstnævnte ejes 100 procent af Torben Østergaard-Nielsen, mens han ejer 50 procent af leasingselskabet, den erfare bilmand, direktør Ulrik Larsen fra Nørre Aaby ejer en fjerdedel, den sidste fjerdedel ejes af greve Bendt Wedell, der også er kendt for sin interesse for specialbiler.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier