Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Teaterchef Søren Møller er ovenud begejstret for at skulle sætte ”The Prince of Egypt” op på Fredericia Teater i 2018 på både dansk og engelsk. Foto: Mads Hansen
 Teaterchef Søren Møller er ovenud begejstret for at skulle sætte ”The Prince of Egypt” op på Fredericia Teater i 2018 på både dansk og engelsk. Foto: Mads Hansen

Broadway-legende tilbød ”The Prince of Egypt” til Fredericia Teater

Publiceret: 14.02.2017 11:20
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Det er mange års indsats, der ligger bag, når Fredericia Teater 6. april 2018 har verdenspremiere på musical-versionen af Dreamworks ”The Prince of Egypt”. Det fortæller teaterchef Søren Møller.

- Stephen Schwartz, som er tredobbelt Oscar- og firedobbelte Grammy-vinder, har jeg haft en tæt kendskab til, siden han i 2005 besøgte akademiet (musicalakademiet i Fredericia, red.) første gang. Han er en af de største i USA. Han har hele tiden stillet sig op og været behjælpelig i forhold til vores udvikling, og når jeg er i New York, besøger jeg tit Stephen, og vi spiser frokost og taler om udviklingen, fortæller Søren Møller.

Fløj til Wien
Han blev i august 2016 kontaktet af Stephen Schwartz, som gerne ville have et møde for at diskutere en ny samarbejdsmulighed. På det tidspunkt var Søren Møller i gang med de sidste forberedelser til musicalen ”Klokkeren fra Notre Dame”, som havde premiere i oktober. Derfor kunne han ikke møde op. I september havde Stephen Schwartz premiere på sin nyeste forestilling ”Schikaneder” i Wien, så Søren Møller fløj dertil for at mødes med ham.

- Han ville høre, om vi var interesserede i at producere ”The Prince of Egypt”. Det var vi selvfølgelig. Det er fuldstændig perfekt for os, siger Søren Møller.

Skal lave den officielle verdenspremiere
En af de store fordele ved denne musical er, at Fredericia Teater får lov at være med helt fra begyndelsen.

- Jeg er med til at sætte det kreative team, som skal udvikle forestillingen. Tidligere har vi fået en helt færdig produktion, og så har vores team givet et bud på vores version. Her er vi de første, som skal lave den officielle verdenspremiere. Vi kommer til at definere, hvordan værket kommer til at tage sig ud som musical, siger teaterchefen.

Turisterne kan se musical på engelsk
Han glæder sig over, at adskillige års udviklingsarbejde nu giver sig udslag i, at Fredericia Teater har opnået international anerkendelse.

- Vi er internationalt et af de ledende udviklingssteder. Vi har vores eget visuelle sprog og har gjort meget ud af at blande scenekunsten og det digitale. Det eneste, der stod i vejen, var, at vi taler dansk. Så vi udvikler det hele på engelsk. Det var en løsning, jeg kom med, så vi bliver attraktive, så de store titler kan udvikles her, siger Søren Møller.

Dermed håber han også, at byens turister - blandt andet krydstogtturisterne - vil være interesserede i at købe billetter til en musicalforestilling.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier