Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Foto: 112alarm.dk
 Foto: 112alarm.dk

Spisehus totalskadet efter friturebrand

Publiceret: 15.02.2017 15:31 | Senest opdateret: 15.02.2017 15:42
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Steffen M. Skjærlund
Trekant Brand er onsdag eftermiddag på opgave ved Damhavens Spisehus nær Bryggen, da spisestedet er ramt af en større brand på grund af en friture.

- Brandvæsnet er hernede, men det er en stor ildebrand, og huset er helt sort af sod, fortæller Charlotte Thagaard, der ejer stedet sammen med sønnen Patrick, kort efter brandvæsnets ankomst.

Læs også: Damhavens Spisehus sat til salg

Hun er rystet over branden, som ifølge hende er blusset hurtigt op.

- Jeg ved ikke, hvad der skete. Pludselig var der flammer, og i løbet af 10 minutter var der flammer over det hele. Heldigvis er der ikke sket nogle noget, siger Charlotte Thagaard.

Sydøstjyllands Politis vagtchef Jørn Bystrup ved endnu ikke, hvordan branden er opstået, men han kan belyse årsagen til brandens udvikling.

- Branden er opstået ved frituren, og efterfølgende er der blevet hældt vand på – og vi ved alle, hvad der så sker med ild i en friture, fortæller Jørn Bystrup.

På grund af branden, der opstod kl. 15.04, skal spisestedets mange kunder ikke forvente at få serveret lækkerier fra matriklen lige foreløbigt.

- Branden er nu slukket, men bygningen er vurderet som totalskadet. Nu skal vi have undersøgt, hvorfor der gik ild i frituren, fortæller Jørn Bystrup.

Du kan herunder komme med ind i Damhavens Spisehus og se, hvad branden har gjort ved stedet.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier