Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Politiet opfordrer de mænd, der har snakket med muligt voldtægtsoffer til at melde sig og give deres version af sagen. Arkivfoto
 Politiet opfordrer de mænd, der har snakket med muligt voldtægtsoffer til at melde sig og give deres version af sagen. Arkivfoto

Politiet: Vi har masser af video og fotos, der passer med forklaringen

Publiceret: 16.02.2017 13:50 | Senest opdateret: 16.02.2017 13:59
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Anders Christensen

Annonce

Klik på annoncen for at forstørre den
Sydøstjyllands Politi efterlyser torsdag eftermiddag tre mænd, efter at en 18-årig kvinde fra Vejle har anmeldt, at hun er blevet voldtaget af to af mændene. Kvinden, der er af srilankansk udseende, var i selskab med flere veninder på Heidis Bierbar og Hornsleth Bar på Dæmningen i Vejle natten til onsdag i denne uge, hvor de mødte de to mænd.

Hun har forklaret til politiet, at hun blev lokket ind i en bil på parkeringspladsen på Dæmningen, da hun ville hjem fra byen omkring klokken 4.00. I bilen sad en tredje mand, som kørte hende og de to mænd til et hus på landet, hvor den anmeldte voldtægt blev gennemført af de to mænd fra diskoteket, mens føreren af bilen overværede overgrebet.

- Det er noget uklart, hvor hun er blevet kørt hen. Hun har selv sagt, at bilen kørte omkring 20-30 minutter, men det er meget uklart, om det passer, da hendes tidsfornemmelse kan have været helt forkert på grund af situationen, siger lederen af efterforskningen Carsten Thostrup, Efterforskningscenter Midt hos Sydøstjyllands Politi.

Hvidt hus
Kvinden har fortalt politiet, at bilen inden ankomsten til gerningstedet er kørt ad Grejsdalsvej ud af Vejle, hvorefter bilen kørte ad en grusvej og afslutningsvis ad landevej, inden ankomst til gerningsstedet, som ifølge kvinden er et hvidt hus i to plan med sort tag, som mændende tvang hende ind i under verbale trusler. Kvinden bemærkede desuden, at der få meter fra det hvide hus lå et nabohus opført i røde sten.

- Det kan være svært at sige, præcis hvor hun har været, men vi har en grundigt signalement af stedet, siger Carsten Thostrup.

Efter det anmeldte overgreb er kvinden blevet kørt tilbage til Vejle, hvor hun er blevet sat af ved Grejs Bakke, hvorefter hun ringede til alarmcentralen.

- Så vi formoder, det er i den retning, de har været, siger efterforskningslederen.

Video passer med udsagn
Der er som led i efterforskningen indsamlet videoovervågning både fra barerne og fra Dæmningen, samt fotos fra diverse kamerarer, og de oplysninger politiet har fået fra disse billeder, stemmer fint overens med de oplysninger, som kvinden har givet.

- Vi kan se, at hun har været på Dæmningen, og at hun bliver opsøgt af en mand, som får hende med over til parkeringspladsen overfor. Samtidig stemmer alle hendes veninders vidneudsagn om, at de har mødt de her mænd på de to barer overens, siger Carsten Thostrup, og fortsætter.

- Vi har endnu ikke et klart billede af de to mænd, men vi har masser af video og fotos fra stedet, så det kan sagtens komme.

Søger vidner
Efterforskningslederen vil gerne høre fra personer, der har været i byen på Dæmningen natten til onsdag, som måske har set den 18-årige kvinde og kan komme med oplysninger om, hvem hun har snakket med.

- Vi må formode, at der har været nogle andre i byen, der har set kvinden, og som kan fortælle os noget. Samtidig vil vi gerne høre fra personer, som har set kvinden blive sat af på Grejs Bakke onsdag morgen, siger Carsten Thostrup, som også kan fortælle, at kvinden har været undersøgt af en retsmediciner, men at der endnu ikke er kommet svar på undersøgelsen.

- Vi vil naturligvis også gerne høre fra de tre mænd, som så kan få lov til at komme med deres version af historien, siger Carsten Thostrup.

Har man oplysninger i sagen, kan man ringe til Sydøstjyllands Politi på telefon 114.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier