Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Kokken og medejer af restaurant Ti Trin Ned, Mette Gassner, hjælper i øjeblikket til i køkkenet i Børnehavn på Bissensvej. Foto: Mads Hansen
 Stjernekokken står i køkkenet fem timer hver dag, så børnene kan få deres frokost samtidig med, at hun passer sit arbejde på restauranten. Foto: Mads Hansen.
 Kokken og medejer af restaurant Ti Trin Ned, Mette Gassner, hjælper i øjeblikket til i køkkenet i Børnehavn på Bissensvej. Foto: Mads Hansen

Stjernekok står bag gryderne i børnehave

Publiceret: 17.02.2017 14:17
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Af Thor Schriver Magnusson
Det hører i den grad til sjældenhederne, at en kommunal institution får held med at lokke en stjernekok til at lave mad for deres børn.

Ikke desto mindre er det tilfælde hos Børnehaven på Bissensvej. Her har kok og medejer af restaurant Ti Trin Ned, Mette Gassner, siden i mandags stået for frokosten til institutionens børn.

- Jeg har sådan set altid haft et ønske om at lave mad til børn og lære dem om de forskellige råvarer. Og det får jeg jo mulighed for nu, siger Mette Gassner.

Gule ærter og æggekage
Hun bruger fem timer hver dag i institutionen. De gastronomiske retter fra hendes egen restaurant er blevet lagt på hylden, og i stedet fokuserer hun på de mere traditionelle. Retter, som børnene kender, men måske ikke får tid til at lave med forældrene derhjemme.

- De sidste par dage har vi lavet gule ærter, medisterpølse og æggekage. Jeg prøver at lave det hele fra bunden. De fik også et chok den anden dag, da jeg viste dem, hvordan man lavede remoulade, siger Mette Gassner, der samtidig passer sit arbejde på restauranten.

Ingen forskel
- Der er selvfølgelig noget ekstra at se til. Men fordelen er så, at jeg kan være sammen med mine børn på en anden måde, siger Mette, der har Peter og Andrea gående i institutionen.

På mange måder er der, ifølge stjernekokken, ikke så mange forskelle ved at stå i restauranten og så i køkkenet i en børnehave.

- Maden skal stadig smage godt og være klar til tiden her. Så den måde jeg tilrettelægger mit arbejde på, ændrer sig ikke, bare fordi at jeg nu skal lave mad i mindre højtidelige rammer, siger Mette Gassner og fortsætter:

- Men børnene er selvfølgelig nok nemmere at imponere end de voksne gæster i restauranten, siger hun.

Forældre vil spise med
I starten af de nye år trådte en ny frokostordning i kraft hos institutionen. Dog har de haft problemer med skaffe en medarbejder, som kunne stå for at lave maden.

- Jeg troede egentlig lidt det var for sjov, da Mette sagde, at hun gerne ville hjælpe, hvis vi fik problemer. Men da det så blev aktuelt, sprang hun bare til. Det er lidt vildt, siger pædagogisk leder, Gitte Lykke, der foreløbig har en aftale med stjernekokken indtil april.

- Så den eneste udfordring, vi tumler med nu, er at holde forældrene væk, fordi de også ønsker at spise med til frokost, siger Gitte Lykke med et smil på læben.

Seneste web-tv


    Seneste gallerier