Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk

68’erne. Moralsk forfald

Publiceret: 17.02.2017 06:51
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Ole Jensen, Kildevangen 12, Hornsyld
I tirsdagens avis besværer en læser sig over den uskik, det er at efterlade det prøvede tøj i prøverummet hos Bilka og lignende steder, hvilket er nemt at være enig i.

Tilfældet er et ud af mange mange eksempler på det moralske forfald, vi har oplevet, siden der blev givet efter for de oprørske forvirrede og forkælede studenter efter 1968. Nu skulle begreber som selvrespekt og personlig ansvarlighed nedtones.

Det var under den første Anker Jørgensen-regering og med Ritt Bjerregaard som indenrigsminister, det blev besluttet ved lov, at nu skulle mennesker have mere social sikkerhed og mindre personligt ansvar.

Det resulterede i det, som lektor Lone Nørgaard meget rammende kalder den galoperende ansvarsfralæggelse.

I en af de landsdækkende aviser var der forleden tre debattører, der benævnte det som moralsk forrådnelse i et fælles debatindlæg.

Speciel trist er det, at det går så hårdt ud over børnene. Nu er det vist snart halvdelen af dem, der er skilsmissebørn. Herudover kunne der skrives metervis af spalter om de mange negative konsekvenser, der er følgen af 68’ernes hærgen, men læseren kan jo selv fortsætte...

Seneste web-tv


    Seneste gallerier