Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk
 Simone Aaberg Kærns kontroversielle maleri om det danske flyvevåbens indsats i luftkrigen 2011 mod Libyens diktator, Gadaffi, blev afvist af forsvaret, der var en af bestillerne. Det mente ikke, at det 7,20 gange 2,40 meter store trefløjede maleri var retvisende. Nu kan det være på vej til Fredericia Gymnasium i en periode, hvor værket i givet fald følges af to offentlige debatarrangementer med kunstneren, der er tidligere fredericianer og lige nu gymnasiets huskunstner. Her præsenterer Simone Aaberg Kærn maleriet på Kunsthal Charlottenborg i København sidste efterår.foto: Niels Ahlmann Olsen, scanpix

Omstridt kunstværk tilbydes Fredericia

Publiceret: 17.02.2017 06:40 | Senest opdateret: 17.02.2017 06:50
  • Del
    • Facebook
    • Twitter
    • LinkedIn
    • Email
  • Print
Et stort kontroversielt maleri, som Det Nationalhistoriske Museum på Frederiksborg Slot og forsvaret bestilte, men i sidste ende afviste, kan være på vej til Fredericia.

Det er den akademiuddannede tidligere fredericianer, Simone Aaberg Kærns, såkaldte bataljemaleri om Danmarks indsats i luftkrigen i 2011 mod Libyens diktator, Muammar al-Gaddafi. Det 7,20 gange 2,40 meter store værk skal måske hænge på Fredericia Gymnasium i en periode.

Vil politikere støtte?
Fredericia Kommunes kultur- og idrætsudvalg tager stilling til et økonomisk tilskud på næste møde, bekræfter formand Lars Ejby Pedersen (S).

Hvis bataljemaleriet kommer til Fredericia, følges det af to offentlige debatarrangementer om krig, fred og kunst. Opdraget fra forsvaret var at vise flyvevåbenet i aktion, og det gør Simone Aaberg Kærn også. Men hun skildrer samtidig krigens konsekvenser på landjorden, hvor soldater, oprørere og civile rammes - og rammer hinanden. Maleriet blev afsløret på kunstmuseet Charlottenborg i København sidste efterår og kun færdigmalet, fordi Aaberg Kærn fik 100.000 kroner for sin skitse af bestillerne - og efterfølgende et honorar for at fuldende værket af manden bag de kendte Montana-reoler, kunstmæcenen Peter Lassen. Billedet er nu hans ejendom, men til Fredericia Dagblad oplyser Simone Aaberg Kærn, at han er indstillet på at lade det vandre rundt fulgt af åbne diskussioner.

Forsvar takkede nej
Ifølge en aktindsigt, Weekendavisen opnåede i 2014, var det generalmajor Per Ludvigsen, der vendte tommelfingeren nedad.

Han mente ikke, skitsen var en repræsentativ skildring af de danske styrkers indsats, og at den ikke bidrog til »den egentlig ret lykkelige historie om krigen«, da beskueren kunne få det indtryk, at skaderne »kan være eller faktisk er forvoldt af danske fly«. Generalmajoren foreslog blandt andet kunstneren, at hun i stedet skildrede »folket, der rejser sig mod tyrannen«, skrev Weekendavisen. Simone Aaberg Kærn argumenterer omvendt, at hun aldrig har lagt skjul på, at hun ikke ville male et ”glansbillede”, som hun formulerer det til Fredericia Dagblad.

Seneste web-tv

    Seneste gallerier