Luk vindueVælg abonnement

Tilbage
Åben shoppen i et nyt vindue
Tilbage til artiklen
frdb.dk

Om Fredericia Dagblad

Historien om Fredericia Dagblad går tilbage til 1. juli 1890
Med grundloven af 1849 blev der frit slag for at udgive aviser. Der skulle ikke længere kgl. Bevilling til, og 35 nye dagblade så straks dagens lys. I Fredericia startede Fredericia Avis, redigeret, trykt og udgivet af J.M. Eibeskütz. Indtil 1880 var der kun denne ene lokale avis. Med den folkelige rejsning efter 1864 tilspidsedes den politiske kamp, og mens de hidtidige aviser fortrinsvis havde været talerfør for Højre (konservative), blev der i 1860'erne og 1870'erne rundt i landet oprettet en række aviser, fortrinsvis Venstre-aviser. Det skete under mottoet: Kamp for menigmands ret og for folkelig oplysning.


Fredericia kom sent med
Fredericia kom forholdsvis sent med, men i 1880 rettede en kreds af Højre-mænd, som fandt Fredericia Avis' politik for hårdkogt, henvendelse til Kolding Avis, hvis redaktør B. Møller gik med til at sende en aflægger af sit blad til Fredericia, og den nye avis fik navnet Fredericia Dagblad.
Fra nytår 1884 kom en tredje avis til, Folketidende for Fredericia og Omegn. Den bekendte sig til partiet Venstre. Halvdelen blev trykt på Vejle Amts Folkeblad., den anden halvdel i Fredericia af bogtrykker Vilh. S. Hansen. Man ønskede imidlertid at få hele bladet trykt i Fredericia, og det førte til, at Folketidende og Fredericia Dagblad fra 1. juli 1890 blev sluttet sammen under navnet Fredericia Dagblad og med undertitlen Folketidende for Fredericia og Omegn, og det hed avisen faktisk også i nyere tid, selv om undertitlen er faldet ud i de senere år.


Avisens fødselsdag
1. juli 1890 betragtes altså som avisens fødselsdag, og så er det jo ikke svært at regne ud, at Fredericia Dagblad har passeret de første 100 år, og nærmer sig de 125 år på bagen.
Fra stiftelsesdagen 1890 og til i dag er der jo sket et og andet med bladet. Første redaktør af bladet var Jensby-Lyngby, der havde været redaktionssekretær i Vordingborg, men allerede året efter – den 1. april 1891 indtrådte redaktør Johannes Jensen, Præstø, som medejer af bladet, og det var ham, der i høj grad kom til at præge Fredericia Dagblad, som han ledede i mere end 45 år frem til sin død i 1936.


Redaktør med mange jern i ilden
Han blev ikke alene en betydningsfuld mand for avisen, men kom også til at sætte sit præg på byen og satte sig spor i dansk politik. Foruden mange lokale tillidshverv, af hvilke blot skal nævnes formand for Håndværkerforeningen gennem en årrække, kan nævnes, at han blev Fredericia første folkevalgte borgmester 1918-21. Han var medlem af Fredericia Byråd 1903-09, samt 1917-29. Gennem en årrække var han formand for Organisationen af Bladudgivere i Provinsen, og han sad i Folketinget 1910-13, valgt i Fredericia-kredsen og var medlem af Landstinget 1920-36.


Trykt med håndkraft
Men tilbage til bladets start. De to magre køer, der var lagt sammen, gav ikke nogen fed ko. Økonomien var vanskelig; der måtte tages små skridt. Avisen blev trykt på loftet i den folkelige forsamlingsbygning (Fremad) op på hjørnet af Danmarksgade og Kirkestræde, hvor forretningsejendommen, som forsikringsselskabet Dannevirke opførte, nu ligger.
Trykmaskinen blev drevet med håndkraft, og avisen blev falset i hånden. Johs Jensen fik dog snart trykmaskinen udskiftet med en såkaldt hurtigpresse, ligesom han installerede gasmotor og falseapparat- Det var jo før el-kraftens tid.


Danmarks mest udbredte blad
I efteråret 1893 flyttede man så fra de trange forhold på ”Fremad” til Gothersgade 37 med trykkeri og redaktion. Sidstnævnte blev indrettet i et værelse på 1. sal i tilslutning til redaktørens privatlejlighed. Her residerede foruden Johs. Jensen en kontordame, som hjalp med lidt af hvert, bl.a. at modtage Ritzau-stof pr. telefon. Det foregik på den måde, at Ritzaus filial i Kolding holdt telefonmøde med bladene i Kolding, Vejle, Fredericia og Horsens og dikterede telegrammer, lotterinumre m.v.
 
Et stort teknisk fremskridt var det, da redaktør Johs. Jensen efter en studierejse til England, anskaffede en sættemaskine, en såkaldt Monolite. Senere blev det til to Linotype-sættemaskine, og de var i mange år; ja faktisk helt frem til sidst i 30'erne, de eneste maskiner.
 
I 1919 var bladet vokset så meget, at den gamle hurtigpresse ikke slog til mere. I stedet anskaffedes en såkaldt dobbeltpresse. Den gjorde på en måde Fredericia Dagblad berømt, idet avisen fik så stort et format, at man talte om Danmarks ”mest udbredte” blad. I opslået tilstand fyldte det godt og vel et spisebord.
 
Avisen bestod stadigvæk kun af fire sider og blev trykt i to omgange, først for- og bagside, og derpå midter-opslaget med lokalt stof og de seneste telegrammer.
Dobbeltpressen gjorde fyldest frem til 1937, hvor den blev afløst af en Duplex fladtryks rotationspresse, der kunne trykke otte sider på en gang og i det normale avisformat. Skulle avisen være på mere end otte sider, måtte der i en ny trykgang trykkes en ekstrasektion. Det skete bl.a. ved 50 års jubilæet i 1940, hvor der trods besættelse og papirrationering – den var endnu ikke så hård – udsendtes en jubilæumsavis i fire sektioner.


Blyet sat på porten i 1968
Duplex-pressen gjorde fyldest til 1956, hvor trykkeribygningen ud mod Prinsessegade blev opført, og her installeredes Aftenbladets gamle rotationspresse.
 
Ernst Brændgaard Jensen havde ved faderens død i 1936 efterfulgt denne som redaktør og født medlem af bestyrelsen, og det blev i hans ”regeringstid”, man to gange skiftede heste. Da næste skridt skulle tages, var styret overladt i datteren, Tove Bjørnshauges hænder. Hun tog som direktør og forretningsfører i 1968, sammen med redaktør P. A. Jørgensen, der havde efterfulgt sin gamle chef, Brændgaard Jensen som ansvarshavende ved dennes død, initiativ til indførelse af offset-trykning. Der blev indkøbt en svensk Solna-off-setpresse med seks trykværker, som gav mulighed for at trykke 24 sider og op til 16 sider med firfarvetryk.
Samtidig blev blyet sat på porten og sættemaskinerne solgt. Der blev anskaffet fotosættere, og satsen blev skrevet ind på kodebånd.

I begyndelsen af 80'erne, hvor Urban Krüger var tiltrådt som forretningsfører og Axel Andersen havde efterfulgt P.A. Jørgensen som ansvarshavende redaktør, gik Fredericia Dagblad ind i skærmalderen. Det medførte en større ombygning i forbindelse med en flytning af redaktionen fra Gothersgade og til bogtrykkeri, som Dagbladet havde købt af bogtrykker Rich. Sørensen.
 
Og som endnu et omfattende skridt blev trykkeripersonalet i foråret 1985 sagt op, Solna-pressen solgt og trykningen af den daglige avis flyttet til Central Tryk i Taulov. Denne løsning blev valgt som alternativ til en situation, hvor avisen inden for en nær fremtid, skulle anskaffe en ny rotationspresse til afløsning af Solna'en, en investering i en størrelsesorden 5-7 millioner kr.
 
Axel Andersen blev afløst af Steffen Borch på redaktør-posten og i hans tid søsatte Fredericia Dagblad også en ugeavis med navnet Ugeavis, ligesom der blev oprustet betydeligt på den redaktionelle side.


Købt af Elbo grafiske Hus
Ved udgangen af 1987 blev Fredericia Dagblads akter solgt til Elbo grafiske Hus, der i forvejen var udgiver af ugeavisen Elbo Bladet. De nye ejere afskedigede Dagbladets tekniske personale og overtog fremstillingen af bladet  på Elbo Bladet på Nørrebrogade. Steen Borch blev afløst af Mogens Sørensen, som blev ansvarshavende chefredaktør for Fredericia Dagblad i 1988.
 
Efter Fredericia Dagblads 100 års jubilæum i 1990, som blev fejret med stor festivitas, blev avisen købt af Vejle Amts Folkeblad og er siden da blev udgivet som en selvstændig avis med lokalredaktion i Fredericia, egen lokal sektion, mens de øvrige sektioner er fælles for dagbladene i Jyske Medier. Mogens Sørensen fortsatte som Fredericia-redaktør, og blev i 2002 afløst af Lars Baungaard, der var lokalredaktør frem til sin død i 2004.  Marianne Husted tog over efter Lars Baungaard og har siden beklædt posten som Fredericia Dagblads første kvindelige redaktør.

 
Helt op til nyere tid bragtes dagligt på forsiden Dagbladets motto: ”Ved loven, gennem arbejde og oplysning når et fribårent folk samfundsretfærdighed, frihed, fred, selvstændighed og selvstyre.”
 
Ved en af moderniseringerne forsvandt det smukke motto, ligesom det var tilfældet med undertitlen ”Folketidende for Fredericia og Omegn.!”




Siden er sidst opdateret: 24.10.2016 00:01