Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Bilforhandlere fusionerer og udvider med fransk mærke

Steen Uggerhøj, ejer af Uggerhøj, og Jørn Ginnerup, Ginnerup Automobiler, giver her hinanden hånd på fusionen. Jørn Ginnerup skal i fremtiden fortsætte med det han holder mest af, at sælge biler i Horsens. Foto: Pressefoto.

Bilforhandlere fusionerer og udvider med fransk mærke

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ginnerup Automobiler bliver en del af Uggerhøj fra 1. august. Bliver Peugeot-forhandler fra 1. september.

Horsens: Ginnerup Automobiler på Høegh Guldbergs Gade 46 i Horsens er fusioneret med Uggerhøj med hovedkontor i Frederikshavn og forretninger i Frederikshavn, Hjørring, Brønderslev, Aalborg, Aarhus, Silkeborg og Herning. Fusionen er med virkning per 1. august, og i følge Jørn Ginnerup, der er anden generationer i Ginnerup Automobiler, er valget af Uggerhøj ikke tilfældigt.   

Ikke størst, men bedst

- Uggerhøjs vision er at blive Danmarks bedste bilforretning og ikke som så mange andre, der blot ønsker at blive store. Det ligger mig meget på sinde, at kunderne fortsat vil få en god oplevelse i vores bilforretning, siger Jørn Ginnerup. Han nævner, at udviklingen går mod en konsolidering i branchen.

- Det bliver sværere at stå alene med de krav, der stilles til nutidens bilforhandler, siger han.

350 biler

Uggerhøj har i dag 350 brugte biler til salg på nette.

- Som en del af fusionen har vores forretning i Horsens nu også mulighed for at tilbyde disse biler til vores lokale kunder. Det er én af fordelene ved at blive en del af Uggerhøj, mener Jørn Ginnerup.

Med fusionen kommer bilfirmaet til at håndtere otte bilmærker i otte byer. Og ifølge Steen Uggerhøj, ejer af Uggerhøj, er fremtiden forbeholdt dem, der går en ekstra mil for kunden.

- Vi har fokus på at investere markant i uddannelse og digitalisering, siger han.

Direktør i det nye selskab, Uggerhøj Horsens A/S, bliver Lasse B. Jensen. Han er i dag også medejer af Uggerhøj Aarhus.

Forhandling af Peugeot

Uggerhøj Horsens A/S fortsætter på Høegh Guldbergs Gade, men der kommer til at ske store forandringer. Bilforhandleren bliver som nævnt Peugeot-forhandler per 1. september. Man overtager forhandlingen fra RAF Motors, og vil udover forhandlingen også servicere bilmærket.

I den forbindelse ombygges forretningen, og der ansættes yderligere personale.

- Når ombygningen står færdigt, inviterer vi til Grand Opening for eksisterende og nye kunder, lyder det fra Ginnerup og Uggerhøj, der forventer at komme til at beskæftige mellem 25 og 30 medarbejdere i Horsens.