Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Å Kunst vender tilbage til åen i maj

Der vil både være kunst i og omkring Kulturhuset MarKant i Børkop, når Kunstskabet til maj afholder udstillingen Å Kunst. Blandt andet disse tre skulpturer af "De tre vise mænd". Foto: Eva Hegelund Frank

Å Kunst vender tilbage til åen i maj

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

I otte dage i maj vil der være masser af kunst ved åen ved Kulturhuset MarKant i Børkop, når foreningen Kunstskabet for anden gang afholder Å Kunst.

Børkop: I disse dage gør 38 kunstnere sig klar til at udstille indeni og omkring Kulturhuset MarKant i Børkop. Fra 20. til 28. maj afholder foreningen Kunstskabet nemlig Å Kunst 2017 ved Skærup Å, hvor der vil være udstilling og koncerter.

 - Det var jo en fin succes i 2012, hvor vi havde kunst ned langs åen til Børkop Vandmølle. Men siden er kulturhuset jo kommet til og det vil vi gerne udnytte. Desuden har vi nu så mange, dygtige kunstnere tilknyttet vores forening, at vi er klar til at lave vores første censurerede udstilling, hvor kunstnerne får bedømt deres værker, fortæller Vibeke Hegelund Hansen, formand for Kunstskabet.

Det var jo en fin succes i 2012, hvor vi havde kunst ned langs åen til Børkop Vandmølle. Men siden er kulturhuset jo kommet til og det vil vi gerne udnytte. Desuden har vi nu så mange, dygtige kunstnere tilknyttet vores forening, at vi er klar til at lave vores første censurerede udstilling, hvor kunstnerne får bedømt deres værker.
Vibeke Hegelund Hansen, formand for Kunstskabet

Udstilling og koncerter

Udstillingen kommer til at vare fra 20. til 28. maj og åbnes lørdag 20. maj klokken 11.30 af Dan Arnløv Jørgensen (K), formand for kultur- og idrætsudvalget i Vejle Kommune. Desuden vil der være fire koncerter over de otte dage, men Kunstskabet er endnu ikke klar til at offentliggøre navnene. Indvendigt vil man i Kulturhuset kunne se fotos, malerier og træarbejde, mens man omkring åen vil kunne se installationer, skulpturer og figurer. For eksempel skulpturer af de tre vise mænd. Men foreningen mangler dog stadig nogle materialer til et par af installationerne.

- Der kommer til at være en stor regnbue langs åen, som bliver lavet med farvet vand i glas. Men vi skal bruge rigtig mange, så hvis man for eksempel har tomme syltetøjsglas derhjemme, så må man gerne vaske dem af, lade låget blive derhjemme og så tage glasset med ned til Kulturhuset. Der har vi en trillebør stående, hvor de kan lægges i. Og skulle der være nogle håndværkere, som har noget jern, de gerne vil af med, så må de meget gerne kontakte os, siger Vibeke Hegelund Hansen.

Kunstskabet har ikke søgt nogen sponsorer om støtte til Å Kunst, men 4. april godkendte kultur- og idrætsudvalget at Å Kunst får 26.000 kroner til at afvikle udstillingen. Desuden fik Brejning Bådklub, Gårslev Lokaråd og Børkop Vandmølles Venner tildelt penge til kulturelle arrangementer i 2017.