Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brejning byder på gratis golf


Brejning byder på gratis golf

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kellers Park Golf Club inviterer til gratis golf for alle i hele uge 31.

Brejning: Der bliver mulighed for at drive langt og putte kort, når der i hele uge 31 bydes på en gratis runde golf.

Stedet er Kellers Park Golf Club, og alle gæster kan frit benytte klubbens træningsanlæg med gratis træningsbolde, og der vil ugen igennem være tilbud i både Caféen og golfshoppen. Den gratis runde kan spilles fra mandag middag 31. juli til søndag aften 6. august.   

- Vi har de sidste par år haft succes med vores gratis uge, hvor vi åbner for at alle kan komme og prøve vores golfbane ganske gratis. Det gælder både for de mere erfarne og for dem som ikke har prøvet det før. Vi har en af Danmarks bedste pay & play-baner for de mindre øvede eller helt nye i golfsporten,  fortæller golfmanager Claus Thygesen i en pressemeddelelse.

Book i god tid

Kellers Park Golf Club forventer 1.200 gæster, hvis vejret er fint, og der plejer at være "run" på tidsbestillingen, så hvis man vil være sikker på at få en gratis golfrunde, kan man allerede nu med fordel booke en tid.  

Ønsker man at spille på 18 huller, bookes der en tid på golfbox.dk, og vil man prøve Pay & Play møder man bare op.  

- Vi har valgt at holde en bane, hvor den nedklippet rough, mens fine fairways og gode greens, gør at man får en god og fair udfordring for spillere på alle niveauer, fortæller golfmanageren.

Kellers Park Golf Club har i alt 27 huller samt en stor pay & playbane.