Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Første firma er flyttet ind i nyt iværksætterhus

Tovholder Torben Nielsen (tv.) byder velkommen til Anders Jessen, der er den første iværksætter i Vækstcenter Børkop, byens nye iværksætterhus. Foto: Anders Kynde

Første firma er flyttet ind i nyt iværksætterhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Og endnu flere er på vej, lyder det fra Torben Nielsen, der er tovholder på Børkops nye iværksætterhus.

Børkop: Et firma med ekspertise i hjemmesider er det første, der er flyttet ind i Vækstcenter Børkop, byens nye iværksætterhus i Ny Boder 8-10.

Bag firmaet, som hedder Graffic, er 47-årige Anders Jessen.

Gennem 20 år har han arbejdet med webdesign og grafisk design i forskellige brancher, senest hos fagforeningen ASE.

- Men efter at jeg de seneste tre år sideløbende har haft Graffic som hobbyprojekt, tænkte jeg, at nu var tiden moden til at starte som selvstændig, forklarer Anders Jessen.

I forvejen havde han opbygget en kundekreds på omkring 20 kunder.

- Og allerede efter en uge som selvstændig har jeg fået yderligere fire kunder, tilføjer han.

Jeg tror, det er vigtigt at komme ud få et større netværk og opleve synergieffekten ved at sidde med andre.
Anders Jessen, iværksætter
Vækstcenter Børkop
  • Nyt iværksætterhus på cirka 300 m2 i Børkop midtby.
  • Huset har plads til otte arbejdsstationer og fire salgspladser.
  • Prisen for at få en arbejdsplads er 1500 kroner per måned.
  • Med i prisen er egen kontorplads, en skillevæg, strøm og internet. Skrivebord og stol medbringer man selv.
  • Interesserede kan kontakte tovholder Torben Nielsen på telefon 21227282.

Får et større netværk

Han bor i Trelde med sin kæreste og deres to børn, men selv om han ikke har brug for mere end sin computer samt skrivebord og stol, har han alligevel valgt at sidde i iværksætterhuset.

- Jeg tror, det er vigtigt at komme ud få et større netværk og opleve synergieffekten ved at sidde med andre. Samtidig betyder det også, at jeg bedre kan koncentrere mig, når jeg skal arbejde, og bedre holde fri, når jeg er hjemme, fortæller Anders Jessen.

Indtil videre sidder Anders Jessen helt alene i iværksætterhuset.

- Jeg har slet ikke være skræmt over at være den første iværksætter i lokalerne. Jeg skal nok få tiden til at gå, inden der kommer nye iværksættere, siger han.

Billig begyndelse

Anders Jessen skal dog ikke vente særlig længe, inden han får selskab. Ifølge tovholder på iværksætterhus-projektet, Torben Nielsen, er der flere firmaer på vej.

- I løbet af en måned kommer der to til tre iværksættere, som flytter ind i lokalerne. Derudover flytter Børkop Lokalråd også ind, fortæller Torben Nielsen.

Han opfordrer andre iværksættere til at overveje, om de skal flytte ind.

- Det er en billig måde at komme i gang på, og samtidig får man udvidet sit netværk og mulighed for noget sparring, siger Torben Nielsen.