Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Der er gået råd og svamp i dagpengene

Karsten Hønge

Der er gået råd og svamp i dagpengene

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Langsomt, men sikkert, bliver en af de vigtigste søjler for arbejdsmarkedet ædt op af råd og svamp. Vi skal handle før den højt besungne "Danske Model" braser sammen. Mange håber ellers, at den debat er afsluttet, selv om 80.000 mennesker blev sparket ud af A-kasserne, og mange er endt i et socialt kviksand. Flertallet i Folketinget vil også helst krybe uden om. Den sidste reform fra 2015 ruller netop sine sidste elementer ud 1. juli i år. Men debatten er fortsat super aktuel. Det eneste, der midlertidigt er løst, er de politiske problemer på Borgen. Udenfor murene består udfordringerne nemlig fortsat. Jeg fatter ikke, at Socialdemokraterne solgte sig så billigt, og nu har bundet sig hårdt til masten på højrefløjens skib. I stedet skal vi bygge det trygge fundament stærkere, som er forudsætningen for fleksibiliteten.

Dagpengene er blevet 20 pct. mindre værd i løbet af de sidste godt 20 år. I 1995 var understøttelsen 61 pct. af en faglærts løn, mens den nu dækker 49 pct. af det økonomiske tab ved at miste jobbet. Udsigten for de næste fem år er en yderlig udhuling af dagpengenes købekraft med ca. 5 pct. Men der er grænser for, hvor mange hår, man kan flå af hovedet på en skaldet. Vi nærmer os bristepunktet. Hvorfor skal folk blive ved med, at betale til en forsikring, hvor vilkårene forringes? Er dækningen ved arbejdsløshed sølle, vil fagbevægelsen i stedet forsvare sine medlemmer, ved at forhandle lange opsigelsesfrister hjem. Vi risikerer desuden, at færre vil melde sig ind, private forsikringsordninger vokse, og resultatet er et stift arbejdsmarked og større ulighed.

I Frankrig ser de med misundelse på Danmark, hvor arbejdsmarkedet hele tiden er i stand til at tilpasse sig nye udfordringer. Hvis de vil lære noget af Danmark, skal de skabe tryghed i stedet for at kæmpe mod lønarbejderne og deres organisationer. Vi kalder vores system "Flexicurity", altså fleksibilitet og tryghed. Men ordet burde sammensættes omvendt så "security" står først, for det er sådan det virker. Mens omverdenen ser beundrende på Danmark og vores dynamiske arbejdsmarked, er vi selv ved skære systemet ud i skiver. Finansministeriet og beskæftigelsesministeriet er endt som "De Forenede Pølseskærefabrikker". Gennem mange år er der skåret skive efter skive af en sund pølse. Hvis vi ikke passer på, vil vi en dag opdage at pølsen er væk, eller at der blot ligger en lille udtørret pølseende tilbage på bordet.

Der er stor forskel på hvilken risiko, der er for at blive fyret fra jobbet. Vi risikerer at de stærkeste og højest lønnede, og de bedst etablerede 30 - 49 årige vælger A-kasserne fra. Det vil have dramatiske konsekvenser for hele samfundet. Debatten har ofte drejet sig om halveringen af dagpengeperioden til de nuværende to år, men nedskæringerne har bestået af så meget andet. Retten til at genoptjene dagpenge blev fordoblet, de nyuddannedes satser blev sat ned, der er indført karensdage, feriedagpenge efter sygdom er afskaffet, dårligere mulighed for supplerende dagpenge, ingen feriedagpenge til nyuddannede og så den konstant faldende værdi af dagpengene overfor løntabet. Der er mange huller i skibet.

Jeg synes, at vi skal passe godt på en af de største danske succeshistorier, nemlig vores særlige måde at skrue arbejdsmarkedet sammen på. Det politiske flertal skal udbedre hullerne i skibet, og holde op med at bore flere nye huller. Vi skal have stærke faglige organisationer, solidariske A-kasser, gode uddannelser og et solidt dagpengesystem. Det giver dynamik og fleksibilitet.