Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Haahr Benzin er fortid i Vejle

Ifølge Henrik Schøler, direktør for selskabet i Danmark, sker navneændringen som en naturlig udvikling. Foto: Flemming Larsen

Haahr Benzin er fortid i Vejle

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Haahr Benzin skifter navn til Oil tank & go. De tyske ejere satser på at åbne flere stationer i Danmark.

Vejle: På toårs-dagen, hvor Danmarks ukronede benzinkonge, Olaf Haahr, solgte sine 43 tankstationer til det store internationale selskab, tyske Mabanaft GmbH & Co.KG, forsvinder der endnu en bid af historien.

Navnet Haahr Benzin bliver i disse uger til Oil tank & go. Og ifølge Henrik Schøler, direktør for selskabet i Danmark, sker det som en naturlig udvikling. Det tyske firma har under navnet OIL! et net af tankstationer i Tyskland, Østrig og Schweiz, ejer tankstationerne tankpool24 i Ungarn, som drives på franchisebasis, og Tirex Petrol i Moldova.

- Siden vi købte Haahr Benzin tilbage i 2015 er antallet af tankanlæg vokset til 46. Og det stopper ikke her. Vi er hele tiden på kig efter tankanlæg med en god beliggenhed. Vi har lige nu en tankstation i Vejle, og også er vil vi gerne vokse, siger Henrik Schøler.

Ventet navneskifte

Navneskiftet kommer ikke som den store overraskelse.

- De tankanlæg, vi overtager i fremtiden, skifter også navn til Oil tank & go. Vi er både interesserede i ubemandede tankanlæg og tankanlæg med butik og eventuel vaskehal og værksted. I sidst nævnte tilfælde overtager vi gerne forpladsen, mens alt andet end standerne drives videre på private hænder, siger Henrik Schøler.

Han nævner i den forbindelse, at selskabet også er på vej med nye tankanlæg i Norge og Sverige.

- Vores ambitioner er, at udvide med tankanlæg i hele Skandinavien, siger han.