Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Brandvarm FC-angriber: Det kunne ikke være bedre

Træningskamp mellem FC Fredericia og Middelfart på Monjasa Park i Fredericia. Foto: Morten Pape

Brandvarm FC-angriber: Det kunne ikke være bedre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Anders Holvad nettede for anden gang i to kampe, da FC Fredericia tromlede hen over Middelfart og vandt 2-0.

Fredericia: Hvis Anders Holvad holder statistikken, kommer han til at score 33 mål i 33 1. divisionskampe for FC Fredericia.

- Det sælger jeg gerne sæsonen for, siger han og griner.

Fredag scorede han sit andet mål i to testkampe, da han viste hvor stor appel to objekter i bevægelse kan have, når de kolliderer perfekt: Mikkel Knudsens hårde indlæg ramte Holvads løbebane, og så bragede bolden op i nettaget.

- Starten kunne vel ikke være gået meget bedre for mig? Nu har jeg vist, at jeg ved hvor målet står, og det er rigtig rart. Men det andet mål er ikke lige så vigtigt som det første. Det var virkeligt rart at score i sidste uge, forklarer han.

Analyse: Her er dommen over FC's nye keeper

Ud og ind af feltet

Holvad fastslog selv, da han skiftede til FC Fredericia, at han ikke er nogen Morten Beck Guldsmed 2.0. Hans to første optrædener i den røde trøje har givet syn for sagen.

Han er meget mere bevægelig end den mere stationære Beck. Det åbner huller til medspillerne, men det har også den ulempe, at han af og til bevæger sig ud af feltet, hvorfra man jo scorer de fleste mål.

- Jeg vil gerne løbe rundt om modstanderne hele tiden. Men trænerne vil også gerne have mig til at gå bredt og trækker modspillere til mig, så andre kan løbe ind i feltet og få plads derinde. Jeg løber lidt ud og ind, og i dag endte jeg alligevel med at stå derinde og score. Når det lykkes, er det jo fint, siger han.

Spørgsmålet er, om det bliver alle gode gange tre, når FC møder VB i den sidste test i næste uge.

- Jeg kan jo lige så godt fortsætte. Men jeg springer gerne et mål over mod Vejle, hvis jeg så kan score i Esbjerg i premieren, forklarer han.

FC spiller den sidste test mod VB på lørdag klokken 13.45 i Vejle. Sæsonpremieren mod Esbjerg spilles torsdag den 27. juli vestpå.