Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Lynscoring sendte FC på vinderkurs

Brent McGrath scorede til 2-0 mod Nykøbing FC. Foto: Martin Ravn

Lynscoring sendte FC på vinderkurs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nykøbing FC blev besejret med 2-0 på mål af Esben Petersen og Brent McGrath

Fredericia: FC Fredericia spillede sig med en sikker sejr på 2-0 tilbage i midterfeltet af 1. division. En lynscoring af Esben Petersen og et mål, der blev anerkendt trods tyk offside, var nok til et knække Nykøbing FC. FC Fredericia har nu 10 point for syv kampe - tilmed har holdet en kamp i hånden mod 1. divisions absolutte bundprop Skive på onsdag.

FC Fredericia fik en drømmestart på kampen, da Esben Petersen efter tre minutter scorede til 1-0. Brent McGrath lagde aggressivt ud og fik tacklet første gang 10 sekunder efter Nykøbing havde sat kampen i gang. Efter tre minutter var det også ham, der erobrede bolden, spurtede mod mål og afleverede på tværs til Esben Petersen, der let kunne sende bolden i mål til 1-0.

Gæsterne fra Nykøbing overtog styringen efter det hurtige mål. FC-forsvaret spillede alt for risikobetonet, men slap med skrækken, og Alexander Nybo blev ikke sat på alvorlige prøver i de første 45 minutter.

Brent McGrath fik en stor chance efter 35 minutter, da Nykøbing-forsvaret lavede en stor fejl, men angriberen måtte se sit forsøg reddet til hjørnespark. Den sidste skarphed mangler stadig hos frontløberen.

Mod slutningen af første halvleg fik FC Fredericia flere omstillingsmuligheder, men mulighederne blev forspildt. Christian Sørensen formåede at sparke bolden direkte ud over sidelinjen i en overtalssituation, mens Esben Petersen trådte i bolden, da han var ved at slide sig fri.

FC Fredericia gik en god start på anden halvleg. Niels Letort fik afsluttet efter godt 10 minutters spil, men Nykøbing-keeperen fik slået afslutningen op på overliggeren.

Kort efter kom målet til 2-0. Niels Letort stod mindst to-tre meter offside, men fik lov til at fortsætte sit løb mod mål, og han endte med at spille på tværs til Brent McGrath, der kunne score i et tomt mål til 2-0.

Scoringen gav ro på hjemmeholdets spil, og det lugtede flere gange af en scoring til 3-0, men Nykøbings keeper fik forhindret yderligere scoringer.

De to holds startopstillinger:

FC Fredericia: Alexander Nybo, Mikkel Knudsen, Mads Eriksen, Frans Dhia Putros, Dennis Høegh, Christian Ege, Christian Sørensen, Niclas Nymand, Esben Petersen, Niels Letort, Brent McGrath.

Nykøbing FC: Sebastian Olsen, Chris Thorsheim, Kasper Jensen, Jakob Bonde, Anders Due, Jordan Andrew Wilson, Anders Hansen, Søren Christensen, Lars Pleidrup, Emil Holten, Mikkel Dahl.

FC Fredericia spiller igen allerede på onsdag ude mod Skive i en udsat kamp på grund af landskampspausen.

FC-træner: Sejr gør en kæmpe forskel

Live Blog FC Fredericia - Nykøbing FC