Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Målhelten Letort fældede Esbjerg - og sin far

Niels Letort nettede to gange, da FC Fredericia smadrede Esbjerg. Foto: Benny F. Nielsen

Målhelten Letort fældede Esbjerg - og sin far

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Niels Letort scorede sin to første mål for FC Fredericia, da Esbjerg blev sendt hjem fra Monjasa Park med et 4-0-nederlag.

Fredericia: Niels Letort lignede en mand, der havde smidt en tonstung sten af skuldrende, da han stod i tunnelen under Monjasa Park onsdag aften.

Også hans cheftræner, Jesper Sørensen, var tydeligvis lettet på midtbanespillernes vegne, og holdkammeraten Dennis Høegh leverede et kram og et par hårde dask på ryggen.

- Du scorer to mål på et par år, og så vil alle snakke med dig lige pludselig, sagde Høegh med et stort grin, efter at Letort havde talt med tv.

Letort scorede til 3-0 og 4-0 og producerede dermed sine første mål for klubben. Efter et par sæsoner med masser af chancer, der er blevet misbrugt.

- Det er selvfølgelig en kæmpe lettelse. Det er det, jeg har ventet på, for at gøre min tid i klubben komplet. Jeg synes, at jeg har været uheldig med stolpeskud, gode redninger og så videre. I dag gik de ind, sagde Niels Letort.

Perfekt aften på Monjasa Park

Ond ved far

Målene var især bemærkelsesværdige, fordi hans far, Jens Letort, er assistenttræner i Esbjerg. Han måtte altså kigge på fra sidelinjen, mens sønnemand stak kniven ind.

- Det har faktisk ikke fyldt ret meget op til den her kamp. Men jeg kunne se, han sagde til Tipsbladet inden sæsonpremieren, at jeg aldrig scorede. Så nu må han æde sine ord. Jeg tror, jeg skal hjem og besøge mor og far i weekenden, grinte Niels Letort.

Hans første mål kunne måske være blevet takseret som selvmål, fordi læderet tog en Esbjerg-fod og gik i mål. Men:

- Den lå til mit venstreben og ramte måske en fod undervejs. Men det var mit mål. Jeg skyndte mig også at juble, så der ikke var nogen tvivl hos dem, der kiggede på, sagde han.