Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Sådan! FC bankede Hobro og bør være reddet

FC Fredericia mod Hobro på Monjasa Park i Fredericia i 1. division. Foto: Morten Pape

Sådan! FC bankede Hobro og bør være reddet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

FC Fredericia spillede godt, dominerede og vandt med 2-1 over Hobro i søndagens livsvigtige kamp i 1. division.

Fredericia: FC Fredericia vandt 2-1 over Hobro og bør nu være reddet, idet Næstved tabte 3-0 i Herfølge og nu er seks point distanceret under stregen. Mathias Hebo, Pål Kirkevold og Morten Beck scorede målene.

FC Fredericia havde en kniv hvilende på struben, idet Næstved med en sejr i Herfølge over HB Køge kunne gå forbi, hvis FC tabte.

Benjamin Hansen og Christian Ege havde karantæne, så Andreas Oggesen og Mikkel Knudsen dækkede ind med Frans Dhia Putros som stopper ved siden af Mads Eriksen.

Det var tydeligt fra start, at FC ønskede at dominere kampen, men Hobro er en vanskelig modstander selv på dårlige dage, og det gav en tæt affære.

Begge hold havde nogle indledende chancer, men den første store opstod efter 16 minutter, hvor Anders Holvad flugtede bolden hårdt mod mål i feltet. Mikkel Knudsen stod i vejen for hugget mod mål, der stensikkert var gået ind, hvis han ikke havde ageret stopklods.

FC spillede god fodbold, og Christian Sørensen kom frem til et par gode skudmuligheder takket være hurtige og fine kombinationer, men han sendte dem i en Hobro-spiller. Gæsterne kom med et mandskab af enorme mænd, og det gjorde dødboldene farlige, men FC fik afværget to farlige situationer efter lidt turmult i feltet.

Og så, efter 45 minutter, kom målet. Mads Justesen gjorde sig for bred på et indlæg og tog armen til hjælp for at bremse bolden. Dommeren tøvede, men linjevogteren vinkede for straffe.

Det sparkede Mathias Hebo ind, selvom Jesper Rask i målet tog det første forsøg. Returen sprang ud til Hebo, der klappede den i nettet.

Mathias Hebo lader fremtiden blæse i vinden

FC bør være reddet

Den fremragende afslutning på første halvleg blev hurtigt annulleret i anden. Der var ikke spillet meget mere end nogle sekunder, da Pål Kirkevold sørgede for udligningen. FC-forsvaret manglede konsekvens, og det endte med et indlæg til nordmanden, som han lagde i kassen helt fri foran mål.

FC fik straks muligheden for at svare igen, da Morten Beck glimrende brugte fysikken og søgte målet i fuld firspring. Andreas Oggesen kom i overlappet, og han modtog pasningen på det perfekte tidspunkt men huggede bolden i sidenettet.

Hobro begyndte at lægge pres på, og det var meget tæt på en føring til gæsterne, da Mads Justesen med et følt hovedstød fandt Amankwah i feltet, men den enorme stopper bragede sin flugter over kassen.

FC var under tungt pres, men det blev løftet efter 76 minutter. Oliver Feldballe modtog en præcis dybdebold og slog et uimodståeligt indlæg ind til Morten Beck, som pandede FC i front. Et fremragende mål fra en fremragende målscorer.

Få minutter inden havde stadionspeakeren annonceret, at HB Køge var foran 2-0 over Næstved. Dermed var FC nu seks point over stregen.

Hobro forsøgte at presse på, og Mads Justesen var meget tæt på at dreje et hovedstød i kassen, men Mathias Hebo var også meget tæt på at lukke kampen, så det var fair nok, at 2-1 fik lov at stå.

Næstved tabte samtidig med 3-0, så nu bør FC være reddet.

Se minut-for-minut opdateringen af kampen herunder:

Følg kampen direkte i ord hér:

Live Blog FC Fredericia - Hobro