Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


FHK forlænger med skadet back: En vigtig brik

Peter Nielsen fortsætter to år i Fredericia HK. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

FHK forlænger med skadet back: En vigtig brik

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Højrebacken er for øjeblikket i gang med genoptræningen fra en grim knæskade, men FHK tror så meget på ham, så den har givet ham en 2-årig kontrakt.

Fredericia: Peter Nielsen skal også spille for Fredericia HK de kommende to sæsoner.

Det har klubben tirsdag offentliggjort på sin hjemmeside.

- Peter har de seneste sæsoner påtaget sig rollen som mentor, og det har han gjort fantastisk. Også på banen har han været guld værd med sin rutine og sit overblik, der gør ham til en meget vigtig brik i vores trup i de kommende sæsoner, siger bestyrelsesmedlem Thomas Larsen.

Peter Nielsen blev sidste år ramt af en alvorlig knæskade mod Nordsjælland Håndbold. Han fik rykket et ledbånd over, og har været ude hele anden halvdel af sæsonen. I den halvdel, han nåede at spille, var han topscorer for klubben i 1. division.

- Jeg er simpelthen glad. Jeg er glad helt ind i hjertet, fordi den klub, som betyder noget for mig, forlænger min kontrakt med to år, mens jeg er skadet. Det betyder egentlig mere end, jeg havde forventet, siger Peter Nielsen.

Tilbage til niveauet

Forlængelsen kommer ikke som den store overraskelse, da Peter Nielsens erstatning i FHK, Rasmus Søby, stoppede i FHK efter sæsonens sidste kamp i lørdags. Han begrundede sit stop med, at klubben satser på Peter Nielsen fremadrettet.

Nielsen selv er sikker på, at han kommer tilbage til sit vanlige niveau.

- Jeg vil kæmpe for at finde det niveau, jeg havde, da jeg blev skadet og gerne lægge lidt ovenpå. Jeg vil, sammen med holdet, gøre alt for at komme et skridt nærmere det store mål, som klubben har om at komme tilbage i ligaen, siger han.

Han forventes tilbage til træningsstart 26. juli.

SENESTE NYT