Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fredericia HK tabte ligegyldig kamp i Nordjylland

Fredericia HK og Camilla Madsen tabte en kamp i Aalborg, som ikke betød noget for de rødklædte. Arkivfoto: Mette Mørk

Fredericia HK tabte ligegyldig kamp i Nordjylland

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fredericia HK havde absolut intet at spille for, da klubben lørdag lukkede sæsonen i 1. division med en udebanetur til Aalborg. FHK tabte da også med 33-29 til EH Aalborg, som var foran fra start til slut.

Fredericia: Fredericia HK tabte sæsonens sidste kamp i 1. division med 33-29 til EH Aalborg.

Der var intet på spil for Fredericia HK, der var sikker på femtepladsen og hverken kunne rykke positioner op eller ned i tabellen. EH Aalborg var reddet, men kunne tabe nogle pladser længere ned i rækken med et nederlag. Nordjyderne kunne dog ikke komme i nedrykningsfare.

Alt i alt gav det en kamp, hvor der ikke var ret meget at spille for.

De to hold fulgtes da også pænt og ordentligt ad indtil det 15. minut, hvor det nordjyske hjemmehold trak fra og bragte sig på 11-7. Den tidligere landsholdsspiller, Kristina Bille, der er den store stjerne for Aalborg, var drivkraften bag det hul, der blev slået på måltavlen.

FHK arbejdede sig dog ind i kampen, og med fem minutter tilbage af halvlegen kunne Maja Bech Hansen score til 16-15 efter en god periode fra gæsterne.

Stillingen i pausen var tæt. Her var Aalborg foran 19-17

EH Aalborg-Fredericia HK 33-28 (19-17)
1. division, kvinderMål for FHK: Romy Bachmann 6, Camilla Madsen 5, Anne Brinch-Nielsen 4, Maja Bech Hansen 4, Ida Skou Møller 2, Mette Lassen 2, Nadja Martinsen 2, Signe Mølby 2, Christina Nielsen 1.

Mål for Aalborg: Kristina Bille 9, Line Larsen 7, Emma Steffin 5, Maria Olsen 4, Laura Blushøj 3, Mathilde Selmar 3, Kathrine Skals 1, Mirja Jensen 1.

Sikker sejr

FHK formåede ikke at lægge det tryk, der skulle til fra anden halvlegs start, og det bevirkede, at hjemmeholdet var foran med 24-20 efter 37 minutters spil.

Firemålsføringen blev for vanskelig at lukke for gæsterne, selvom en velspille nde Romy Bachmann prøvede. Hun scorede seks gange i kampen og blev dermed FHK's topscorer.

Signe Mølby og Camilla Madsen sørgede for at holde kampen kunstigt i live, da de nettede til 29-27 med 10 minutter igen, men FHK kom for sent i gang, og derfor endte det hele med en ret sikker sejr på 33-29 til hjemmeholdet.

- Det skulle ikke live være i dag for vores vedkomne. Vi var lige uskarpe nok i de afgørende situationer, og så spiller det nok ind, at vi intet havde at spille for, sagde cheftræner Mikael Jensen.

Han betegner sæsonen som en succes.

- For tre år siden, da jeg startede, havde jeg ikke lige regnet med, at vi skulle stå i dag og ende som nummer fem i rækken. Det bliver svært at gøre det meget bedre næste sæson, sagde Jensen.

Fredericia HK har én kamp tilbage, før sæsonen slutter. Onsdag gæster FC Midtjylland Thansen Arena i pokalturneringen.

 

SENESTE NYT