Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Dramatisk start for VB's reserver

Patrick Rasmussen scorede, da VB spillede 1-1 mod Brøndby i reserveligaen. Arkivfoto: Mads Hansen

Dramatisk start for VB's reserver

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

VB hentede forårets første point i reserveligaen efter 1-1 på udebane mod Brøndby.

BRØNDBY: Det begyndte vildt og voldsomt, da VB's reserver mandag mødtes Brøndbys.

Kampens første fem minutter bød på ét rødt kort og to scoringer.

Brøndby indkasserede udvisningen, mens begge hold scorede én gang.

Udvisningen betød imidlertid, at der fulgte 85 låste minutter.

- Vi havde bolden meget, men det var en kamp præget af den tidlige udvisning, siger VB-træner Johan Sandahl.

Udvisningen kom, da Brøndbys Mads Juel Andersen fældede en fri Mario Àlvarez.

Kampen bød ifølge Johan Sandahl på småt med muligheder til de to hold.

- I perioder spillede vi udmærket, men vi fik aldrig skabt de store chancer, siger VB-træneren.

Det gjorde Brøndby, som stillede med en håndfuld spillere fra førsteholdstruppen, heller ikke, og derfor sluttede det ganske rimeligt uafgjort.

VB-mandskabet kom dog ikke fra Brøndby uden skrammer. U17-spilleren Thais Damgaard kom med fem minutter igen på banen, men allerede et minut senere udgik han med hvad, der formentlig er en fiberskade i det ene baglår.

VB's næste kamp i reserveligaen er tirsdag 2. maj, når det gælder mødet med AGF. Den kamp spilles i Vejle.

 

Brøndby-VB 1-1 (1-1)

Reserveligaen, pulje

Mål: 1-0 Armend Aslani (1.), 1-1 Patrick Rasmussen (4.).

VB (4-4-2): David Lazar - Simon Nagel, Hu Ruibao, Lucas Maia, Yue Xin - D'Avila Ba Loua, Abnor Mucolli (Nicolaj Lebæk, 78.), Gaël Ondoua, Oliver Drost - Partrick Rasmussen ((Thais Damgaard, 85.) Gleb Lubin, 86.)), Mario Àlvarez