Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VB mangler fortsat en sejr

Imed Louati scorede det ene af VB's to mål i testkampen mod Skive. Den tunesiske angriber spillede generelt en god kamp. Arkivfoto: Benny F. Nielsen

VB mangler fortsat en sejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Heller ikke i fjerde forsøg denne sommer fik Vejle Boldklub fuld gevinst. Opgøret mod Skive endte 2-2.

Skive: Resultaterne af sommerens testkampe flugter dårligt med Vejle Boldklubs ambition om en topplacering.

Målsætningen lyder en plads i top-3, men foreløbig lader sommerens første sejr vente på sig.

Den kom heller ikke i fjerde forsøg. Lørdagens besøg på Højslev Stadion i Nr. Søby på Skive-kanten kastede en uafgjort af sig; 2-2 mod Skive.

Nu er træningskampe én ting og turneringskampe en anden. Heldigvis for det set fra VB's perspektiv.

Godt nok viste vejlenserne fremgang i forhold til sommerens tidligere kampe, men der er endnu et stykke vej, inden VB-mandskabet ligner ét, som spiller med i 1. division rigtig sjove ende.

Mod Skive bestod fremgangen først og fremmest i, at det lykkedes at få skabt en del chancer. Chancer og mål har været denne sommers helt store mangelvare. Beskedne to træffere i sommerens tre første kampe lød det inden turen til Nr. Søby, og et scoringssnit på under et mål per kamp matcher ikke ambitionen om en topplacering.

VB-træneren: Det mangler vi
Skive-VB 2-2 (1-0)
TræningskampMål: 1-0 Martin Thomsen, str. (24.), 1-1 Imed Louati (66.), 2-1 Magnus Riisgaard Jensen (76.), 2-2 Rasmus Lauritsen (79.).

VB (4-1-4-1): Pavol Bajza (Thomas Hagelskjær, 46) - Kerim Memija (Anders Egholm, 68.), Rasmus Lauritsen, Mads Greve, Victor Wernersson (Thais Damgaard Nielsen, 87.) - Ylber Ramadani - Allan Sousa (D'Avila Ba Loua, 46.), Kim Elgaard, Jacob Schoop (Arbnor Mucolli, 46. (Lundrim Hetemi, 87.)), Agon Mucolli (Sebastian Bruhn, 77.) - Imed Louati (Oliver Drost, 74.).

To mål på dødbolde

I første halvleg skabte VB et par pæne muligheder, som begge blev misbrugt.

I anden halvleg faldt de to mål, og de kom begge efter dødbolde.

Imed Louati, som spillede en udmærket kamp som substitut for småskadede Dominic Vinicius, headede et hjørnespark fra Agon Mucolli i mål, og Rasmus Lauritsen scorede ligeledes med hovedet, da han dirigerede en frisparksbold fra D'Avila Ba Loua i mål.

Også efter pausen skabte VB udmærket med chancer, og det lover trods alt godt.

De to scoringer rakte dog ikke til sejr, da Skive også scorede to gange. Martin Thomsen scorede Skives første mål, da han udnyttede et straffespark dømt mod Ylber Ramadani for hånd på bolden. Op til straffesparkskendelsen følte VB og nok i særdeleshed Kerim Memija sig snydt for et frispark.

Den anden Skive-scoring satte Magnus Riisgaard Jensen med hovedet, da den lange allround-spiller fik lige rigelig med plads foran VB-målet.

Fløj-duel uden vinder

Opgøret mod Skive gav mulighed for at se lidt nærmere på Thomas Hagelskjær og Victor Wernersson, som spillede deres første minutter efter de kom til VB fra henholdsvis AGF og svenske Syrianska.

Hagelskjær stod anden halvleg og gjorde det fint, mens Wernersson, som VB købte for en uges tid siden, gav enkelte prøver på sine offensive kvaliteter. Wernersson ligner dog en spiller, som får brug for lidt tilvænning i forhold til de nye holdkammerater og nyt spilsystem.

Ellers mønstrede VB-træner Adolfo Sormani en startopstilling meget lig den, der formentlig kommer i brug, når det om et par uger går løs med turneringen. Eneste spørgsmålstegn i bagkæden er vel, om Viljormur Davidsen eller Victor Wernersson spiller venstre back, og længere fremme handler tvivlen om højre kant, hvor Allan Sousa spillede fra start mod Skive, mens D'Avila Ba Loua gjorde det i sommerens tre tidligere kampe. Sousa og D'Avila spillede en halvleg mod Skive, og duellen mellem de to endte som kampen, uden vinder.