Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


VB-træner: Defensiven stod godt

Rasmus Lauritsen og resten af VB-defensiven fik ros af træner Adolfo Sormani efter kampen mod Vendsyssel. Foto: Benny F. Nielsen

VB-træner: Defensiven stod godt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Vejle: Der er fortsat masser af ting, der skal arbejdes med.

Den konstatering kom fra VB-træner Adolfo Sormani efter søndagens testkamp mod Vendsyssel.

Opgøret på Vejle Stadion sluttede 0-0.

- Vi må være bedre med bolden. I den første time havde vi god kontrol over kampen, men vi skabte ikke ret mange chancer, sagde Adolfo Sormani.

Det hjalp dog, at VB efter pausen gik mere offensivt til værks og sendte Imed Louati på banen som hjælp til Dominic Vinicius.

Den offensive satsning betød imidlertid også, at Vendsyssel kom til muligheder.

- I første halvleg gav vi ikke ret mange chancer væk, men da vi spillede med to angribere, blev vi mere åbne, sagde VB-træneren.

Sidste sæsons førstemålmand Pavol Bajza stod hele kampen, mens nyerhvervelsen fra AGF, Thomas Hagelskjær, sad på bænken. VB har fortsat kroaten Dino Hodzic til prøvetræning, men han tilbragte eftermiddagen på tribunen.

- Pavol trængte til en hel kamp, men det er meget muligt, at vi gør det anderledes i vores næste kamp. Der kan Hagelskjær sagtens få mindst en halvleg, sagde Adolfo Sormani.

VB's næste testkamp er lørdag 14. juli ude mod Skive.

Testkamp: Et hop på stedet for VB