Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


A-kasse og fagforening rykker til Fredericia

To fagforeningsmænd, Peter Troelsen (til venstre) og Kresten Binns, er rykket på fælles adresse med Min a-kasse, hvor Ruth Mariager er vicedirektør. De markerede onsdag flytningen med en reception på Nørre Allé. Foto: Klaus Madsen

A-kasse og fagforening rykker til Fredericia

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Min A-kasse og Ejendomsfunktionærerne i Danmark er flyttet til Fredericia i lokaler på Nørre Allé.

Under samme tag
Onsdag var der reception på Nørre Allé 11 i Fredericia. Her er Ejendomsfunktionærernes Fagforening og Min A-kasse flyttet ind under samme tag.Ejendomsfunktionærernes Fagforening Syddanmark blev oprettet 23. marts, efter at fusionen mellem den fynske og sydjyske afdeling blev godkendt på en generalforsamling. Fagforeningen havde kontorer i Odense og Esbjerg, men bor nu i Fredericia.

Min A-kasse har nu fem kontorer i Danmark: Fredericia, Aalborg, Aarhus, Næstved og Valby. Desuden er der tre a-kasse kontorer i København for PROSA, Serviceforbundet og Business Danmark.

Fredericia: To aktører på arbejdsmarkedet markerede onsdag, at de er flyttet til Fredericia og bor under samme tag.

Ejendomsfunktionærernes Fagforening og Min A-kasse servicerer fremover medlemmerne fra Nørre Allé 11.

- Vi er blevet gift, lød det med et smil Ruth Mariager, som er vicedirektør i Min A-kasse.

Reformer er dyre

Forbindelsen mellem de to enheder er, at Min A-kasse og Serviceforbundets A-kasse fusionerede sidste år. Og Ejendomsfunktionærernes Fagforening hører under Serviceforbundet.

Min A-kasse har 11 ansatte i Fredericia, som vejleder 800 ledige og dækker 20.000 medlemmer i Syddanmark. Kontoret lå indtil 1. februar i Middelfart, men er nu rykket over bæltet. Min A-kasse har mere end 100 år på bagen og er blevet større efter flere sammenlægninger de seneste år.

- Hver gang, der kommer en dagpengereform, betyder det store ændringer i a-kassernes it-systemer. Det presser de små a-kasser meget, og fusion med andre a-kasser er en af udvejene, siger Ruth Mariager.

To på kontoret

Hos Ejendomsfunktionærernes Fagforening er der nu to ansatte i Fredericia. Det er formand Kresten Binns og næstformand Peter Troelsen, og flytningen er sket efter en fusion af to lokalafdelinger i fagforeningen. Fra kontoret serviceres nu 1100 medlemmer i Syddanmark.

- Jeg sad på et kontor i Esbjerg, og Peter sad i Odense. Nu er vi to på kontoret og får en bedre dækning over for medlemmerne, sagde Kresten Binns.

Kontorets placering er praktisk.

- Man snakkede også om at lægge det i Kolding, men fynboerne syntes, det var lidt langt væk. Så Fredericia blev kompromisset, siger Peter Troelsen.

Medlemmerne er blandt andet viceværter i almennyttige boligselskaber.