Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Arlette - en film man aldrig glemmer

Thomas Kvist Kristiansen viste for første gang sin dokumentarfilm om Auschwitz-pigen Arlette Andersen i Panorama-biografen i Fredericia. Arlette Andersen har gennem sit 92 år gamle liv holdt ikke mindre end 426 foredrag om sine oplevelser i Hitlers udryddelseslejr. Foto: Peter Leth-Larsen

Arlette - en film man aldrig glemmer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Selv hovedpersonen, der selvfølgelig kender historien indgående, var berørt af styrken i filmen om en overlever fra Auschwitz. Det samme var de øvrige 250 gæster til onsdagens gallapremiere i Panorama i Fredericia

Fredericia: Hun kom stille og ydmygt ud af elevatoren og gik ind i foyeren i Panorama Biograferne i Fredericia. Med sin nærmeste familie omkring sig.

Arlette Andersen fylder ikke alverden fysisk, men det skal man ikke lade sig snyde af. Hun er en brølstærk kvinde. Samt glad og smilende. Og 92 år.

Hun kom for at overvære gallapremieren på filmen "Arlette - en historie vi aldrig må glemme", og hun delte gavmildt håndtryk ud til de mange gæster, der glædede sig til at se, hvad Thomas Kvist Christiansen og Kasper Fuglsang havde fået ud af mere end tre års arbejde sammen med resten af filmholdet.

- Man kan da godt mærke sommerfuglene nu, sagde Kasper Fuglsang, da han gik rundt og lavede de sidste forberedelser, inden gæsterne kom.

Engang var tanken med filmen, at der måske ville være et gymnasium eller to, der ønskede at vise Arlettes historie for eleverne, men det bliver nok til lidt mere end det.

10 fremvisninger blev til 70: Folk valfarter til filmen om Arlette
Folkene bag
Idé og producer: Thomas Kvist ChristiansenFotograf: Kasper Fuglsang

Komponist: Knud Møller

Klipper: Peter Kvist Christiansen

Illustrator: Michael Stach

Filmen vises i første omgang i Panorama Biograferne i Fredericia

Der var planlagt ni forestillinger - interessen har indtil videre bragt antal visninger op på 24

Slog Star Wars

250 mennesker fyldte den store sal til gallapremieren, senere på aftenen var 160 mennesker på plads i en anden sal til premieren, og generelt har interessen fra publikum været overvældende. Der var planlagt ni visninger af filmen - nu er der planlagt 24 visninger.

Med god grund.

Filmen er et eksempel på, hvad der sker, når dygtige mennesker beslutter sig for at fortælle en fantastisk historie. Musik af Knud Møller og fremragende illustrationer af Michael Stach er bare nogle af ingredienserne i et værk, man ikke glemmer. Og en historie man ikke skal glemme.

Bygget op omkring et af Arlette Andersens mange foredrag, og derefter suppleret med stærke og virksomme input, der gør filmen både fængslende og stærk, men selv Thomas Kvist Christiansen virkede overvældet inden filmens debut.

- Hold da op, sagde han, da han kiggede på en fyldt sal.

- Jeg har lige fået besked på, at vi har slået Star Wars i premierevisning. Arlette - et navn der sælger, lød det muntert fra Thomas Kvist Christiansen i præsentationen af filmen.

Store klapsalver i salen

Missionen med filmen er, at det aldrig må ske igen, og filmen rammer Arlette Andersens tone perfekt. I sine 426 foredrag fortalte hun nøgternt om sine oplevelser. Ingen forstærkere, ingen svulstige tillægsord, bare fakta, og sådan fremstår filmen også.

Da første rulletekst viste sig, klappede alle i salen, og da Thomas Kvist Christiansen kort efter overrakte Arlette Andersen en buket blomster, stod folk i salen op for at hylde den 92-årige kvinde, der overlevede rædslerne under den anden verdenskrig.

Men klapsalverne gled også i retning af folkene bag filmen, ikke mindst Thomas Kvist Christiansen, der godt nok er en beskeden mand, men som komponist Knud Møller sagde til ham bagefter:

- Nu skal du tage imod, Thomas. Nu er det dig, der er den.

Arlette Andersen smilede og nikkede.