Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Danmark er et godt land for iværksættere: Spring ud i det

Anders Cederholm var en af de iværksættere, som deltog i torsdagens debat i Erritsø Idrætscenter. Temadagen var arrangeret af IBC og magasinet Ræson. Foto: Martin Ravn

Danmark er et godt land for iværksættere: Spring ud i det

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fire iværksættere gav peptalk til elever fra IBC Fredericia. - Sælg skindet, før bjørnen er skudt, lød et af rådene til de unge.

Er festen forbi?
Hvad skal Danmark leve af i fremtiden? Det var et at temaerne ved en dag med fokus på velfærd, konkurrenceevne og uddannelse i Erritsø Idrætscenter.Deltagerne ved torsdagens arrangement var gymnasieelever fra hhx, hf og eux på IBC. På programmet var et foredrag af chefredaktør Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier. Desuden deltog iværksætterne Christian Erfurt, Sissel Hansen, Jonathan Løw og Anders Cederholm i en debat.

Dagens anden debat var med deltagelse af politikerne Lisbeth Bech Poulsen (SF), Eva Kjer Hansen (V), Anders Johansson (K) og René Gade (Alternativet).

Erritsø: Du har gode muligheder i Danmark, hvis du vil starte din egen virksomhed.

Sådan lød budskabet til gymnasieelever fra IBC Fredericia, som torsdag var til temadag i Erritsø Idrætscenter. "Er festen forbi", lød overskriften på arrangementet, som satte fokus på iværksætteri og velfærdsstaten.

Spørgsmål poppede frem

- Hvis det går galt, KAN du faktisk godt leve af bistand, lød det fra Christian Erfurt, som var en af fire iværksættere i panelet.

Spring ud i det, hvis I har idéen. Den opfordring kom fra alle deltagerne i panelet. Der var også fokus på ny teknologi, og på en skærm bag scenen poppede der spørgsmål frem, som elever stillede elektronisk.

Varmere i Californien

Er det bedst at starte virksomhed i Danmark eller i udlandet? Til det svarede Jonathan Løvw.

- Jeg har haft virksomhed i ni lande og boet i syv. Det kommer an på, hvad der er vigtigt for jer. Det er superdejligt at bo i Californien. Vejret er bedre, der er masser af investorer og dygtige folk. Alligevel er jeg altid endt i Aarhus, for her bor de mennesker, der betyder mest for mig, sagde han og tilføjede, at man beholder en større del af gevinsten, hvis man ender med at sælge sin virksomhed i udlandet. I Danmark tager staten en betydelig andel - og det havde Jonathan Løw i øvrigt intet imod.

Sælg skindet

Men hvordan skaffer man så penge til sit første projekt? Anders Cederholm fortalte, at han havde skabt en platform for kunstnere ved siden af sit ingeniørstudium, hvor SU'en udgjorde den økonomiske sikkerhed.

- Vi var tre drenge og skulle stille med 80.000 kroner. Det fik vi hurtigt skrabet sammen, sagde han.

Jonathan Løw fortalte om den virksomhed med blyanter, han var med til at starte. Den er i dag solgt og omsætter for 50 millioner kroner om året.

- Jeg siger sommer tider, at man skal sælge skindet, før bjørnen er skudt. Vi fik en sjov idé om, at man kunne plante en blyant i jorden, og så kunne der vokse krydderurter frem. Det kunne virksomheder dele ud i stedet for visitkort. Vi havde ingen penge, og produktet fungerede ikke optimalt. Men vi gik til Coca-Cola og Maersk, og vi solgte for 100.000 kroner på tre måneder. Det gik i nul for os økonomisk, og så kunne vi regne på, hvor mange vi skulle sælge for at tjene penge, sagde han. 

Vær nysgerrig

Iværksætterne lagde vægt på, at man skulle spørge andre om hjælp.

- Man skal bevare sin nysgerrighed til hele tiden at se, hvad der er på den anden side af bakken. Det er ikke noget, der sker fra den ene dag, til den anden, sagde Christian Erfurt, og Johathan Løw supplerede:

- Iværksættere beskæftiger sig med noget, der giver mening og værdi. Samtidig kan det blive til en levevej, lød det fra iværksætteren.

Tidligere på dagen havde eleverne også besøg af chefredaktør Troels Mylenberg fra Jysk Fynske Medier. Han talte om, hvordan vi ruster os til fremtiden, særligt med henblik på uddannelse.