Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fredericia Fjernvarme-kunder slipper for ekstraregning

Varmekunderne i Fredericia Fjernvarme slipper for den ekstraregning, som flere af landets privatejede og kommunaltejede fjernvarmeselskaber er parate til at sende ud til forbrugerne. Arkiovfoto: Benny F. Nielsen

Fredericia Fjernvarme-kunder slipper for ekstraregning

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Carl Hellmers, direktør for Fredericia Fjernvarme, kalder det tyveri, når privatejede og kommunale varmeselskaber vil udskrive ekstraregninger.

Fakta
Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. er et privat forbrugerejet fjernvarmeselskab, stiftet i 1954.Ejerne af de tilsluttede ejendomme er andelshavere i selskabet og lejere hos andelshavere har adgang til generalforsamling og kan opnå stemmeret.

I dag dækker Fredericia Fjernvarme kundernes behov med overskudsvarme fra Shell-Raffinaderiet og kraftvarme fra DONG Skærbækværket.

Varmen fra rafinaderet og Skærbækværket bliver leveret fra TVIS, det fælleskommunale varmetransmisssionsselskab i Trekantområdet.

Overskudsenergi og kraftvarme dækker ca. 99 pctr. af det totale varmeforbrug hos selskabets andelshavere, resten klares med olie på seks varmecentraler, som altid står i stand-by.

 

Fredericia: Varmekunderne i det forbrugerejede Fredericia Fjernvarme slipper for den ekstraregning på adskillige tusinde kroner, som flere danske fjernvarmeselskaber er klar til at sende ud.

Det er Eniig Varme i Herning, der har fået ja til at opkræve 172 millioner kroner ekstra hos sine kunder.

Afgørelsen er kørt som en prøvesag i Energitilsynet, hvor 56 fjernvarmeleverandører, ligesom Eniig Varme, har ansøgt om at kunne udskrive ekstraregninger. Samlet ender det i milliardklassen.

- Jeg finder det dybt forargeligt og helt i strid med "hvile-i-sig-selv" princippet, som fjernvarmesektoren er underlagt, at tillade den slags ekstraregninger.

Så klar og kontant er udmeldingen fra Carl Hellmers, direktør for Fredericia Fjernvarme A.m.b.a. 

Ewii-direktør beroliger varmekunder: Vi går ikke efter at opkræve millioner

Forbrugerejet selskab

De ca. 6000 varmekunder hos Fredericia Fjernvarme er andelshavere i selskabet og de år, hvor der er overskud på regnskabet, betales pengene tilbage året efter i form af lavere varmeregninger.

Kernen i den aktuelle prøvesag fra Herning er en nyfortolkning af det, som i fagsprog kaldes forrentning af indskudskapital.

De penge kan fjernvarmeselskaberne helt frit disponere over i modsætning til hovedreglen, der betyder, at alt, hvad de tjener, skal pløjes tilbage i deres selskaber.

Ifølge beregninger fra Jyllands Posten vil ansøgninger alene fra de store fjernvarmeselskaber Hofor Fjernvarme i København og Trefor Varme i Trekantområdet give mulighed for at opkræve 1,1 milliarder kroner ekstra.

- Når vi ser historisk på den her sag, så handler det jo om, at et politisk flertal i Herning byråd for år tilbage  besluttede, at sælge det kommunaltejede fjernvarmeselskab til kommercielle aktører, siger Carl Hellmers. 

Han kalder det uanstændigt, når borgmestre i mange kommuner med ejerskab i fjernvarmeværker nu vil hente penge til at lappe huller i kommunekasser.