Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Læserne: Ja der køres alt for stærkt på Parallelvej

Gæt farten her - 50 km/t fordi Parallelvej ligger i byzone. Det er der mange, der ikke tænker over. Arkivfoto: Nana Hanghøj

Læserne: Ja der køres alt for stærkt på Parallelvej

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Parallelvej indbyder til at køre for stærkt, så der bør måske justeres på fartgrænsen - og andre veje er også problematiske, mener læserne

Det kommer absolut ikk bag på mig at folk køre som åndsvage derude. Da vi kørte race på anlægget var det sku tit med livet som indsats at køre ind og ud derfra, fordi folk kom flyvende forbi.
 

Fredericia: En fartkontrol på Parallelvej for to uger siden fik den røde fotolampe på atk-bilen til at blinke i rekordfart. Direktør for Køreteknisk Anlæg Jette Jørgensen havde anmodet politiet om at sætte en atk-bil på stedet, fordi hun, kørelærere og elever mente, at der bliver kørt alt for stærkt på Parallelvej.

Og det giver læserne af avisens facebook-side hende ret i. Mange reaktioner peger på, at der er et problem på Parallelvej, både med at folk kører for stærkt, men også at der burde være en anden fartgrænse.

- Vi har måttet køre 60 der... Og en gang 80. Da vi flyttede ud på landet for 25 år siden, måtte vi køre 80 hele vejen ud til Bredstrup, skriver en læser.

Parallelvej ligger i byzone, og dermed er fartgrænsen 50 km/t.  Men skiltningen gør det svært at opdage, at det er byzone, påpegede Jette Jørgensen, som har bedt Fredericia Kommune om at se på sagen.

En anden læser peger på, at Parallelvej indtil for nylig var uden for bygrænsen, en anden, at der ikke er særlig meget trafik på vejen.

 

 

 

Andre farlige steder

Mange læsere er glade for politiets fartkontrol, og en enkelt mener, at der burde sættes stærekasser op til at holde øje med farten konstant.

Og andre peger på, at Parallelvej ikke er det eneste sted, hvor bilisterne kører for stærkt.

Krogsagervejs øverste del inden hallen og skolen, Herslevvej og Korskærvej er nogle af de steder, hvor folk kører "spændende", ifølge læserne.