Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Mor: Lærerne fortjener en pris

17-årige Sebastian Lillelund spiller ikke kun trommer. Han er også begyndt at spille guitar under sit ophold på Hoptrup Efterskole. Foto: Søren Gylling

Mor: Lærerne fortjener en pris

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Christina Lillelund er lykkelig over den store opblomstring, hendes søn har fået på en musikefterskole. De tager ikke udgangspunkt i autismen, men bare i drengen Sebastian.

Østerby: Et år med musik og fællesskab på Hoptrup Efterskole har vendt op og ned på tilværelsen for Sebastian Lillelund.

Den 17-årige autist fra Østerby ved Fredericia er blomstret så meget op, at hans mor har svært ved at tro på det.

- Fra at jeg ikke kunne se fremtid for Sebastian, så ligger det hele nærmest klar for ham, siger Christina Lillelund.

Det begyndte med en fejlopringning for et år siden, da Sebastian skulle videre fra autisme-afdelingen på Frederiksodde Skolen i Fredericia. Hoptrup Efterskoles fokus på musik passede lige sammen med Sebastians interesse.

Men det viste sig, at det ikke var en specialefterskole, som Christina troede. Skolen tog imod Sebastian alligevel.

Efterskolen blev Sebastians vendepunkt

👍🏻🤘🏻🤘🏻🤘🏻🤘🏻

Et opslag delt af HE 16/18 (@sebastian_fogh) den

Har fået nye venner

Det har været det helt rigtige miljø for Sebastian, som siden han var lille har spillet trommer og været vild med musik. På efterskolen har han fundet venner med samme interesser, og han er kommet med i et band.

- Han er begyndt at se sig selv som en normalt dreng. Dernede har de ikke taget udgangspunkt i autismen, men i Sebastian. De har taget udgangspunkt i mennesket. Han er kommet med i et fællesskab og har fået venner, hvilket han aldrig har haft før, siger Christina Lillelund.

Gider ikke det "autistlort"

Skiftet til efterskolen og ukendte mennesker og rammer var svært at håndtere. Men han holdt ud og fandt sig til rette.

- Sebastian har altid været et hulemenneske og isoleret sig meget inde på sit værelse. Han lukkede ned for lyset og op for musikken. Det gjorde han også i starten, men nu er det næsten omvendt, når han er hjemme på besøg. Han kan ikke holde ud at sidde derinde, og han er blevet udadvendt, siger Christine Lillelund, som på det seneste også har hørt sin søn fortælle, at "nu gider jeg ikke det der autist-lort mere".

Også fagligt har han rykket sig enormt. I matematik var han på 4. klasses niveau, men har siden skullet rykke sig til 10. klasses undervisning med kammeraterne.

- Det presser ham meget at skulle til eksamen. Men det er jo lige meget med karakteren. Det er en sejr bare at gå op. Men nu har han lige været oppe i mundtlig dansk og fået syv, så han har taget røven på os allesammen igen, siger Christina Lillelund, som er meget taknemmelig over Hoptrup Efterskole.

- De unge mennesker dernede, de skinner. Og lærerne dernede fortjener anerkendelse for det arbejde, de gør. Jeg ville gerne indstille dem til en pris, hvis der var sådan en, siger Christina Lillelund.

Lidt tromme inpro #trommer #på #hoptrupefterskole ❤️👌🏻🤘🏻

Et opslag delt af HE 16/18 (@sebastian_fogh) den