Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Naboer protesterer mod høje siloer - og mod drone-optagelser

Fredericia Shipping ønsker at investere i et siloanlæg til korn på Møllebugtkajen. Anlægget består af siloer med tørringsanlæg. De er 35 meter høje og dermed 15 meter over den tilladte bygningshøjde på området i dag. Det har givet en række protester i høringen af lokalplanen, der udløb forleden. Arkivfoto: Torben Glyum

Naboer protesterer mod høje siloer - og mod drone-optagelser

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Høringen om lokalplanforslag for høje siloer ved Fredericia Shipping har udløst en stribe indsigelser fra naboer, som bl.a. mener, at der er lavet ulovlige droneoptagelser over deres haver. Det afviser direktør.

Fredericia: Der lyder kraftige protester fra beboere i Prangervejskvarteret, der vil få udsigt til 35 meter høje kornsiloer på Møllebugtkajen ved Fredericia Shipping. Beboerne protesterer mod de høje siloer i høringssvar til lokalplanforslaget for projektet, som politikerne sendte i høring før sommerferien.

Høringssvarene bekymrer sig om både udsigt, risiko og den øgede trafikmængde på Strandvejen, når der skal køres korn fra det store nye siloanlæg. Og stort set alle naboer hæfter sig ved, at lokalplanens visualisering af siloerne er billeder optaget med drone.

Billederne kan ikke benyttes som visulaisering, da de dels giver et forkert indtryk af, hvordan udsigten bliver påvirket, og dels har beboerne ikke givet tilladelse til at lade en drone tage billeder over deres matrikler. Dermed er de optaget på ulovlig vis, påpeger de i klagerne.

Direktør Klaus G. Andersen afviser, at der er taget optagelser over andre matrikler end selskabets egne.

- Vi har taget billederne oppe over vores trailer-plads og mellem Strandvejen og banesporet. Ikke over matriklerne. Efter ønske fra kommunen har vores fokus været at lave så realistisk en visualisering af kornsiloerne som muligt, så der var det bedste vurderingsgrundlag for alle parter tilstede. Det burde vel være fokus i denne sag, siger Klaus G. Andersen.

 

Omstridte stor-siloer sendt til hjørne - nu skal alternativerne tjekkes
Foto med droner
Beboerne klager over, at der ved visualiseringerne af, hvordan siloerne vil fremstå på havnen, er taget billeder med drone.Billederne er ifølge beboernes vurdering taget omkring 10 meter over deres terrasser og viser dermed ikke, hvordan man fra villaernes niveau vil opfatte siloerne.

Direktør for Fredericia Shipping Klaus G. Andersen fastslår, at billederne er taget over selskabets containerplads for netop at give den bedste visualisering af, hvordan siloerne vil fremstå.

Siloerne vil være mere markante end det fremgår af de billeder, der indgår i lokalplanen, lyder anken fra beboerne.

Desuden konstaterer de, at de ikke har givet tilsagn om, at der måtte laves optagelser over deres matrikler, hvilket Fredericia Shipping afviser, er sket.

Naboerne henviser til bekendtgørelsen om flyvning med droner, hvoraf det fremgår, at der ikke må flyves nærmere end fem meter fra bebyggelse uden tilladelse fra ejeren.

Beboerne mener ikke, at visualiserne er retvisende.

Om det har konsekvenser for lokalplanforslaget, er uvist.

Ingen alternativer

Naboerne kritiserer, at kommunen ikke har bedt om alternativer til, at virksomheden opfører siloer, der er på højde med Rundetårn. Flere ønsker, at siloerne sænkes ved at grave dem ned, og én mener, at man kan give siloerne en større diameter, så de dermed bliver lavere. Der er deusden forslag om at vende siloanlægget, så det får et mindre markant udtryk i landskabet.

Blandt klagerne er bestyrelsen for Hannerup Park på Viaduktvej. Her frygter man både støj og ødelagt udsigt, som vil gøre det sværere at udleje lejlighederne i komplekset.

Ud over de visuelle problemer bekymrer naboerne sig om sikkerhed og trafikstøj. Der er tale om beboere, som under storbranden på Dangødning måtte evakueres, og udsigten til store oplag af korn gør flere nervøse.

"Korn er brændbartm, og selv mindre organiske støvmængder kan give kraftige eksplosioner i siloer eller lukkede rum", lyder det i en kommentar fra de berørte naboer Lotte og Henrik Jakobsen på Egernvej. 

 

Del-lokalplan

Naboerne hæfter sig ved, at selskabet har peget på, at der er arbejdspladser i det nye anlæg. Det er også blevet fremhævet af politikerne ved vedtagelsen af forslaget, men det tvivler naboerne på. Der er tale om et højt automatiseret anlæg, så de mener, at politikerne skal se bort fra argumentet om arbejdspladser, når de skal tage endelig stilling til lokalplanen.

Virksomheden har søgt om dispensation i forhold til bygningshøjden, men politikerne har valgt at udforme en ny lokalplan direkte for projektet ved Fredericia Shipping. Det bekymrer også naboerne.

"Når man kan lave en lille del-lokalplan for det projekt, så kan man også forestille sig andre del-lokalplaner på havnen", skriver Henrik og Lotte Jakobsen.

 

Møde hjalp ikke

Der blev i juni afviklet et orienteringsmøde om lokalplanforslaget, hvor naboer og virksomhed var indbudt, men det har ikke mindsket modstanden over for projektet.

Der er fra beboerside stillet forslag om, at Fredericia Shipping dropper det nye anlæg i Møllebugten og i stedet rykker aktiviteten til den gamle ammoniakhavn i Snoghøj. Det ville blandt andet betyde, at trafikken til og fra anlægget - med op til 7000-8000 lastbiler gennem 10 ugers kornsæson - kan undgås. Kommunen vurderer ikke, at trafikmængden øges på baggrund af det nye anlæg.

ADP er også blevet hørt om planen og har ingen indvendinger. Banedanmark har heller ikke, når styrelsens anlæg ikke generes.

Høringssvarene indgår i den politiske behandling af lokalplanforslaget efter sommerferien.