Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Skipper støtter Cecilie: Vigtigt at sige fra over for sexisme

- Det er vigtigt at tage en åben debat om det, når kvinder stiller sig frem og siger, at de har oplevet sexisme, så vi kan ændre den kultur med at holde nogen nede, siger Pernille Skipper, ligestillingsordører og politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget, til Fredericia Dagblad. Hun bakker op om partiets lokale byrådsmedlem Cecilie Roed Schultz, der har deltaget i den seneste tids debat om sexisme i byrådspolitik. Arkivfoto: Ólafur Steinar Gestsson/Scanpix

Skipper støtter Cecilie: Vigtigt at sige fra over for sexisme

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Partiets ligestillingsordfører bakker Enhedslistens Cecilie Roed Schultz op - også internt i partiet er der sexisme og ulighed.

sexisme
Sexisme: den anskuelse at det ene køn, især mænd, er bedre end det andet, med deraf følgende nedvurdering og diskrimination af det andet køn. (Den Danske Ordbog)Sexchikane: Der foreligger sexchikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima. (Ligestillingsloven)
 
Pernille Skipper, ligestillingsordfører for Enhedslisten i Folketinget

Fredericia: Sexisme-debatten har den seneste tid fyldt i flere medier. Ikke mindst i kraft af at Cecilie Roed Schultz, byrådsmedlem for Enhedslisten i Fredericia, i flere medier har fortalt om i byrådsarbejde at blive kaldt "klokkeblomst" og en kommentar fra en kommende byrådskollega til et 1. maj-arrangement: "Du trænger vist til at blive kneppet".

Eksemplerne fik i sidste uge hendes lokale partikollega Jørn Henner til at kritisere bl.a., at 1.-maj-eksemplet bliver hevet frem fire år senere i en debat om sexchikane i byråd.

Fra Pernille Skipper, ligestillingsordfører og politisk ordfører for Enhedslisten i Folketinget, er der 100 procent opbakning til Cecilie Roed Schultz. 

Enhedsliste-kollega: Forkert timing Cecilie

Enhedslisten er ikke helligt sted

- Ved at stille sig frem gør Cecilie noget, som ikke bare personligt er meget modigt, men også på det samfundsmæssige plan er meget vigtigt - at få eksempler på sexisme frem i det åbne. Jeg er rigtigt stolt af at være i parti med en person, der har det mod og stiller sig frem trods muligheden for at blive udskammet og peget fingre af, siger Pernille Skipper.

Hun er skuffet over, at kvinder, der peger på problemer med sexisme, ikke møder fuld opbakning. Ud over kritikken fra Jørn Henner har det lokale byrådsmedlem også fortalt, at flere kollegaer har ytret, at hun lægger kælne fotos på sin facebook-side.

- Hvis det er sket, så er det ikke okay. Men jeg må også sige, at Enhedslisten ikke er et helligt sted, hvor sexisme og alle former for ulighed ikke eksisterer, siger Pernille Skipper.

Enhedslisten har som det eneste parti feminisme skrevet ind i partiprogrammet.

Sexisme alle steder

Den nuværende debat har gået på sexchikane og sexisme i byråd, men Pernille Skipper påpeger, at sexisme viser sig alle steder - også på Christiansborg florerer en kultur, hvor køn bliver brugt til at tale andre ned.

- Jeg tror, at alle kvinder oplever sexisme. Det kan være i jokes, hvor ens køn bliver påpeget, der kan være seksuelle undertoner i jokes, og det er jo en måde at holde nogen nede på. Det kan opleves meget voldsomt, lige meget hvor det foregår, siger Pernille Skipper.

 

Kulturkamp

Og hun mener, at der er brug for en kulturkamp - også uden for den politiske arena - en kamp, hvor debat er afgørende.

- Mange oplever en kultur, hvor man slår det hen, når en kvinde stiller sig frem og fortæller om at have oplevet sexisme. Derfor er det vigtigt, at vi taler åbent om det og bakker personen op. Det kan også være nødvendigt at hjælpe personen med at sige fra, for vedkommende vil måske ikke gøre det af frygt for at ødelægge den gode stemning, siger Pernille Skipper.

- Den gode reaktion, når en kollega stiller sig frem og siger fra, er at stille sig hen ved siden af hende og sige: Godt gået - hvordan kommer vi ud af denne kultur, mener Pernille Skipper.