Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Udsolgt: Mange vil se legendariske bands og støtte kræftfamilier

Barock (billedet) og Opus X - to store lokale bands - spille gratis for kræftramte børn. Arkivfoto

Udsolgt: Mange vil se legendariske bands og støtte kræftfamilier

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lynhurtigt udsolgt til koncert i Tøjhuset med Barock og Opus X. Børnecancerfonden er derfor sikret 70.000 kroner.

Fredericia: Tøjhuset lægger fredag den 24. marts klokken 21.00 scene til en støttekoncert for kræftramte børn, og den er allerede udsolgt.

400 publikummer skal se elller gense to lokale bands, der siden 1980'erne har været populære i Fredericia, Barock og Opus X.

De to arrangører, holdkaptajn på velgørenhedscykelholdet Team Rynkeby Trekanten, Ole Nikolajsen, og hans søn, Magnus, fortæller i en pressemeddelelse, at begge orkestre stiller op ganske gratis for Team Rynkeby og Børnecancerfonden:

- Og dermed 70.000 kroner til arbejdet med at hjælpe kræftsyge børn og deres familier.

- Opbakningen til koncerten har været rigtig stor. Udover salget af 400 billetter har syv lokale virksomheder sponsoreret på forskellig vis, oplyser Ole Nikolajsen.

Opbakningen til koncerten har været rigtig stor. Udover salget af 400 billetter har syv lokale virksomheder sponsoreret på forskellig vis
Ole Nikolajsen, medarrangør

Ved en tilfældighed

- Idéen til koncerten var en tilfældig bemærkning under en koncert med Simon Kvam, fortsætter Ole Nikolajsen:

- Jeg stod og sludrede med guitaristen i Barock, Claus Johansen. Vi har kendt hinanden i 30 år. Det ene ord tog det andet, og resultatet ser vi på fredag i Tøjhuset

Barock har været på banen i mere end 35 år og spiller en blanding af coversange og egne numre.

Opus X blev oprindeligt opløst i 1989, og spillede udelukkende egne sange.

Da far var ung

Cykelholdkaptajnen er sikker på, koncerten bliver en succes. Ole Nikolajsen var selv ung i 80'erne, da Barock og Opus X hærgede musikscenen i Fredericia, husker han.