Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fem fif når du anlægger køkkenhave

Når du anlægger en køkkenhave, kan du vælge afgrøder så som gulerødder, ærter, radiser, broccoli eller asparges. Arkivfoto

Fem fif når du anlægger køkkenhave

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Tænk dig om, inden du anlægger din nye køkkenhave.

Have: Vil du gerne have en køkkenhave? Bolius har fem råd om placering, jord, såning og pasning af køkkenhaven.

De fem bedste tips mod ukrudt

1. Placering af haven

Placér din køkkenhave på det mest solrige sted i din have. Selvom der er meget sol, er der ikke sol 24 timer i døgnet, så planterne skal nok få lidt skygge.

Den bedste placering til et drivhus er et sted i haven, hvor der kommer vandrende skygger midt på dagen. F.eks. fra et træ.

Prøv også at placere køkkenhaven et sted, hvor der ikke er helt vindstille. Fugtige sommerdage uden meget vind aktiverer ofte svampesygdomme, og derfor er let vind og meget sol godt for din køkkenhave.

Placeringen gør især en forskel først og sidst på sommersæsonen, da det betyder, at du forlænger din vækstsæson. Hvor længe kommer an på placeringen og vejret.

2. Jordtype

Sørg for, at jorden i din køkkenhave hverken er for sandet eller for lerholdig. Enten er den meget let som sand på en strand, er den for leret er den dårligt til at stikke en spade i.

Ved stiv lerjord fræser du cirka ti cm ned og vasket grus eller sand (0-0,4 mm) i jorden, så den bliver lettere. Dette er på "gefühl". Prøv dig frem, og bland evt. mere i.

Er jorden for sandet, altså for let, mangler den i bund og grund organisk indhold. Fræs de øversten ti cm, og bland noget omsat kompost eller muldjord ud i køkkenhavejorden. Igen er du nødt til at prøve dig frem ift. mængde. Læg efterfølgende tre-fem cm kompost ud i bedet hvert år.

Når jorden får en god struktur, er den meget bedre og lettere at dyrke grønsager i. Husk, at jorden i en køkkenhave skal plejes og vedligeholdes. Det kan godt tage flere år at skabe en god køkkenhavejord, så du bør gå til opgaven med tålmodighed.

Du kan også etablere et højbed, hvis du gerne vil have urtehaven afgrænset og hævet fra jorden. Så har du også god kontrol over, hvilken jord du fylder i bedet. Der kommer dog lige så let ukrudt i højbede som i almindelige bede. Der er bare ikke ukrudt i den nye jord, du køber.

Hvis du anlægger et højbed, skal du regne med, at du skal vande køkkenhaven oftere. Jorden i et højbed udtørrer hurtigere end et almindeligt bed.

Anlægger du din køkkenhave, hvor der for nyligt har været græsplane, skal du være opmærksom på, at f.eks. kartofler og gulerødder kan blive angrebet af smælderlarver. De gnaver sig gennem rodfrugter og gør dem uanvendelige. Smælderlarver forsvinder af sig selv efter en eller to sæsoner uden græsdække, uden at du behøver at foretage dig noget.

3. Hvad skal jeg så?

Vælg afgrøder, du kan overskue at holde. Hvis det er første gang, du dyrker grønsager, så vælg nogle af de lette som. Det kan f.eks. være salat, krydderurter, gulerødder, rødbeder, ærter, bønner og radiser. Begynder du med disse urter, går det sjældent galt.

Når du er blevet lidt mere rutineret i at holde øje med nattefrost, jordstruktur og ved, om du gider at udføre det arbejde, en køkkenhave trods alt kræver, kan du med fordel forsøge dig med sværere vækster.

Prøv f.eks. broccoli eller asparges, der er noget af det sværeste at dyrke i Danmark, fordi det let bliver angrebet af alverdens skadedyr. Brug insektnet mod sommerfuglelarver.

Husk at rotere mellem forskellige slags afgrøder i køkkenhaven, så du undgår, at jorden bliver udpint. Der skal helst gå tre-fire år mellem, før du planter en grøntsag samme sted igen.

4. Hvordan sår jeg?

Du kan så på to forskellige måder: I rækker eller bredsåning. Husk at kultivere jorden først, som beskrevet ovenfor.

Gode tidlige grøntsager er radiser, spinat og salat, der bedst spirer ved lidt lavere temperaturer end andre grøntsager

Alle slags blomsterfrø samt gulerødder, rødbeder og radiser skal du ikke forkultivere i drivhus, men så direkte i jorden.

De sarte og senere afgrøder (bønner, majs) er gode at forkultivere i drivhus. I princippet kan du forkultivere det meste undtagen ovennævnte.

Sår du på en række, så kig på frøposen. Her står, hvor lang afstand der skal være mellem hvert frø og mellem rækkerne.

Når du bredsår, markerer du et areal i din køkkenhave, hvor den valgte grøntsag skal vokse vildt. Drys frøene tilfældigt, men jævnt ud i det afmærkede område, og dæk dem forsigtigt med jord, som du river meget forsigtigt.

Når planterne vokser op, kan du tynde ud, så de har plads til at vokse hver især.

Ved sarte vækster - f.eks. varmekrævende bønne, porrer, selleri og kålplanter - kan du vælge at forkultivere dine planter, så de er stærkere, når du sætter dem ud i køkkenhaven.

Hvis din køkkenhave ligger tæt på, hvor du opholder dig i haven, kan du så sommerblomster i enderne af dine bede, så køkkenhaven får en større prydværdi. Du kan f.eks. vælge morgenfruer eller fløjlsblomst. Sidstnævnte er en nytteplante i køkkenhaven, hvor den "renser" jorden for nematoder, der giver jordtræthed ved bl.a. kartofler.

5. Pasning af haven

Vand din køkkenhave, når den trænger. Stik fingrene i jorden, og mærk efter. Kig også efter, om bladene hænger på planterne. Hvis jorden ikke bliver vandet og får tilført næring, vil du få et dårligt udbytte.

Du kan give din køkkenhave ekstra kompost eller alm. blandingsgødning hver anden eller tredje uge. Fordel det jævnt mellem rækker og planter.

Anden gødning: 200-300 gram per ti kvm fra april til september.

Sørg desuden for at vande ekstra i meget tørre perioder. Vand helst om aftenen ved solnedgang, så planterne kan udnytte vandet natten igennem. Fordampningen er også mindre på denne tid, så du sparer på vandet.

Fjern løbende ukrudt og vend forsigtigt jorden omkring planterne med en rive. Gør det gerne i fuldt solskin, da det får ukrudtet, hvis rødder er revet over, til at visne.

En god tommelfingerregel er at gå køkkenhaven igennem med et lille hakkejern eller skuffejern hver uge i vækstsæsonen. Så bliver ukrudt aldrig et problem i din køkkenhave.