Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Ældre, der ikke selv magter at komme ud, mangler aktivitetsvenner

Siden 2014 har Gerda Mikkelsen været aktivitetsven for ældre, der ikke kan komme ud af deres hjem på egen hånd. Lige nu er der mangel på frivillige som hende. Foto: Jacob Schultz

Ældre, der ikke selv magter at komme ud, mangler aktivitetsvenner

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Alene Kolding Kommunens tilbud om aktivitetsvenner mangler 20 frivillige, og projektleder Lene Lebech vurderer, at situationen er den samme for de øvrige venneordninger i byen.

Kolding: Lige nu står omkring 20 ældre borgere på venteliste til at få en aktivitetsven gennem Kolding Kommune. En aktivitetsven er en frivillig, der sammen med den ældre laver en aktivitet som at gå ud at handle, på kirkegården, til bageren efter brød til kaffen eller bare en gåtur for turens skyld

- Det er desværre det samme billede, der tegner sig hos de øvrige besøgsordninger i byen, og jeg vil umiddelbart vurdere, at der mangler i alt 50 til 75 frivillige i de fem forskellige ordninger, vi har i området, siger fysioterapeut Lene Lebech fra Kolding Kommune. Hun er leder på projektet 60+ frisk, der skal gøre seniorer mere fysisk aktive.

Hun forklarer, at det er svært at skaffe frivillige til de ældre, der ikke længere selv kan komme ud af deres bolig, fordi det kan være lidt grænseoverskridende at skulle ind i et fremmed hjem og tale en-til-en med et mennesker, man ikke kender.

- Det kan være rigtig svært, indtil man får brudt isen, men når først det er sket, så viser vores erfaring, at den frivillige og den ældre ofte hænger ved i flere år. Besøgene udvikler sig ofte til venskaber, hvor der også er tid til at drikke en kop kaffe efter gåturen.

De ældre, som Kolding Kommune skaffer aktivitetsvenner til, er borgere, der af forskellige årsager ikke længere tør færdes på egen hånd. Det kan for eksempel være fordi, de ser dårligt, går dårligt eller er let demente. Der er borgere, der ikke kan deltage i de forskellige aktiviteter, der foregår rundt i byen.

92-årige Irma: Min aktivitetsven betyder uendeligt meget for mig
Venneordninger
Kolding Kommune, Røde Kors, Ældresagen, Menighedsplejen og Kolding Selvhjælp har forskellige venneordninger, hvor frivillige besøger ældre.De forskellige organisationer forsøger at koordinere på tværs, så de ikke har de sammen borgere stående på venteliste.

Lene Lebech, der er leder af Kolding Kommunes projekt 60+frisk, vurderer, at der i alt mangler mellem 50 og 75 frivillige.

Vil du vide mere om aktivitetsvenner, kan du kontakte Lene Lebech på telefon 2963 7333 eller mail lele@kolding.dk

Frivillige søges

Hvad gør Kolding Kommune for at skaffe flere frivillige?

- Jeg har lige været på besøg på sprogskolen for at høre, om nogle der har lyst til opgaven, og der er et par stykker, som nok vender tilbage. Og så skal vi med til studierock-arrangementet ved universitetet den 8. september for at se, om vi kan rekvirere flere unge mennesker. Tidligere har vi været på Kolding Gymnasium og til Frivillig Fredag. Vi sætter annoncer i avisen og har materiale, der ligger forskellige steder i byen, forklarer hun.

De fleste ældre vil helst have besøg i dagtimerne på hverdage, for de er ikke så meget for at komme ud, når det er mørkt, og i weekenderne kommer der måske familie på besøg.