Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Attendo tabte 7,1 mio. kr. i 2016 på at drive plejehjem i Vonsild

Attendo tabte 7,1 millioner kroner på driften af Vonsildhave Kvarteret i 2016. Arkivfoto: Ludvig Dittmann

Attendo tabte 7,1 mio. kr. i 2016 på at drive plejehjem i Vonsild

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Attendo har samlet tabt 12,1 millioner kroner siden de første beboere flyttede ind på Vonsildhave Kvarteret i marts 2015.

Kolding: Attendo har tabt 7,1 millioner kroner i 2016 på at stå for driften af plejehjemmet Vonsildhave Kvarteret, der har 60 lejligheder. Det børsnoterede selskab har dermed tabt 12,5 millioner kroner på at drive plejehjemmet i Vonsild, siden det åbnede i marts 2015. Første regnskab, der ikke dækkede et helt år, viste et underskud på 5,4 millioner kroner, og i første hele driftsår tabte selskabet 7,1 millioner kroner.

Attendo-koncernens danske selskab, Attendo A/S tabte i alt 17,3 millioner kroner i 2016 mod 11,5 millioner kroner i 2015. Ud over at drive to plejehjem så tilbyder virksomheden hjemmepleje i en række kommuner. Virksomheden er også godkendt som leverandør af hjemmepleje i Kolding.

Virksomheden lægger heller ikke skjul på, at det er en udfordring af tilbyde omsorg på det danske marked, men virksomheden investerer fortsat i Danmark. Sidste år skød virksomheden 25 millioner kroner ind i det danske selskab og åbnede blandt andet kontor i København med en dansk stab.

 

Bedre pakker

Driften af plejehjemmet i Vonsild er placeret i et selvstændigt selskab, Attendo Vonsild A/S, der har indgået en kontrakt med Kolding Kommune. Når ældre borgere er blevet visiteret til en plads på et plejehjem, bliver hver enkelt tildelt en plejepakke.

Vurderingen afgør, hvor mange penge, der "følger" med den enkelte borger til både de kommunale plejehjem og altså Attendo. Attendo har ved årsskiftet henvendt sig til kommunen for at få pakkerne vurderet igen. Det betyder, at Attendo får lidt flere penge at gøre godt med, forklarer Annette Lund Petersen, der er senior- og sundhedschef i Kolding Kommune.

- Vi har for nylig drøftet om pakkerne passede. På samme måde som vi gør med de kommunale plejecentre, og der ved jeg, at vi for nylig har været det hele igennem sammen med Attendo. Og det blev justeret, så Attendo fik lidt bedre pakker til nogle af borgerne, forbi vi ikke helt havde vurderet rigtigt ved indflytningen. Det er noget, vi løbende gør alle steder. Behovene kan svinge, siger Annette Lund Petersen.

De har fået bedre pakke, og hvad betyder det for Attendos økonomi?

- Det drejer sig om under en million kroner. Men det er i det niveau, efter vi har kigget på plejebehovet, siger Annette Lund Petersen.