Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Fodboldfans camperer ved Hejlsminde

Det er første gang, Rita og Flemming Jensen er på camping i Hejlsminde. De tager hjem til Randers mandag. Foto: Morten Pape

Fodboldfans camperer ved Hejlsminde

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flemming og Rita Jensen er på camping i Hejlsminde. For dem gør det ikke så meget, at det regner, for så kan de nemlig se fodbold om eftermiddagen. Lørdag var de fodboldkamp på Haderslev Stadion.

Hejlsminde: Campingpladsen ved Hejlsminde Strandcamping ualmindelig. Teltene står tomme, bilerne er væk, og der er ingen børn der render rundt og leger. I stedet har regnen lagt sig som en tyk dyne over campingpladsen.

I et af teltene er der dog nogen hjemme. Ægteparret Flemming Ranch Jensen og Rita Vangsø Jensen sidder i deres fortelt og løser en stille kryds og tværs, mens regnen drypper ned ad teltdugen.

- Det er første dag, det regner, mens vi er her. Så det skal nok gå. Jeg tror, vi kører en tur i løbet af dagen, siger Flemming Ranch Jensen.

Flemming og Rita Jensen stammer fra Randers. Ved første øjekast er der ikke noget, der afslører deres hjemstavn, men det vågne øje vil notere, at Flemming Ranch Jensen er iført en Randers FC-trøje.

- Vi var inde og se Randers mod SønderjyskE på Haderslev Stadion i går (lørdag, red.). Det er en del af årsagen til, at vi er her. Kampen endte 0-0, det var lidt som det plejer, siger Flemming Ranch Jensen.

Det er egentlig godt nok, at det regner, for så kan vi se fodbold i eftermiddag.
Rita Vangsø Jensen, fodboldfan og gæst på Hejlsminde Standcamping

Styr på programmet

Rita Vangsø Jensen vil ikke betegne sig selv som stor fodboldfan. Men alligevel har hun ganske godt styr på, hvilke kampe der skal spilles i løbet af eftermiddagen.

- Det er Hobro, og så er det Brøndby, der skal spille. Det er egentlig godt nok, at det regner, for så kan vi se fodbold i eftermiddag, siger Rita Vangsø Jensen.

Flemming Ranch Jensen tager på Randers Stadion så ofte, han kan. Han har sæsonkort, så kun dårligt vejr holder ham fra stadion.

- Imens sidder jeg derhjemme og følger med på tv. Der synes jeg, man får meget mere med, siger Rita Vangsø Jensen, der nok alligevel må indrømme, at hun har en fodboldfan gemt i sig.