Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Masser af nye boliger på vej i Kolding

Nu er kommunen endelig blevet enig med projektudviklerne bag et boligbyggeri på Hviidsmindegrunden, så nu får de gamle fredede bygninger snart selskab af moderne lejlighedskompleks. Arkivfoto

Masser af nye boliger på vej i Kolding

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding Kommune sprøjter planer ud for nye boliger i øjeblikket. I de her dage bliver planer for omkring 250 nye boliger sendt ud i høring hos borgerne - blandt andet på Hviidsmindegrunden.

Kolding. Der er drøn på udbygningen af boliger i Kolding Kommune i øjeblikket, og i løbet af få dage udsender kommunen yderligere fem forslag til lokalplaner, der skal bane vej for omkring 250 nye lejligheder og parcelhuse i Kolding, Sdr. Stenderup og Christiansfeld.

- Det tonser derud af. Og det er super godt, for vi har en kæmpe mangel på lejeboliger. Boligselskaberne melder alt optaget, og de har lange ventelister, konstaterer formanden for plan- og boligudvalget, Poul Erik Jensen (S).

Høring
Lokalplanforslagene skal alle i offentlig høring i otte uger.I den periode kan alle komme med indsigelser eller bemærkninger til byggeprojekterne.

Derefter vil politikerne i plan- og boligudvalget tage stilling til, om planerne skal ændres eller justeres, før de kan godkendes endeligt.

Blandede boliger

De fem lokalplaner, der er på vej i offentlig høring nu, vil resultere i 29 boliger ved den gamle skole i Christiansfeld, en privat udstykning med 28 byggegrunde ved Stenderupvej i den nordøstlige del af Agtrup, nedrivning af det gamle legetøjsmuseum i Bredgade og nybyggeri af en fire etager høj ejendom til små lejeboliger, AABs planlagte byggeri af 120 lejligheder ved Bertram Knudsens Vej og et privat lejlighedsprojekt med godt 60 lejligheder på Hvidsmindegrunden på hjørnet af Bramdrupskovvej og Fynsvej. 

På Bertram Knudsens Vej skal der bygges både tæt-lavt og i op til tre etager.

- Vi blander typen af boliger for at få mange forskellige typer af beboere. På den måde tror vi, at vi kan modvirke ghettodannelse, siger Poul Erik Jensen.

På den markante Hviidsminde-grund har kommunen efter en lang dialog med projektudviklerne fundet en løsning, der respekterer de gamle og fredede bygninger fra 1805, og samtidig byder på nyt, moderne byggeri. Nu er det planen, at der skal opføres en vinkelbebyggelse, der vender ryggen ud mod Fynsvej og op mod ketchercentret. Byggeriet må være op til fem etager på en begrænset del i midten, og så skal det ellers trappes ned i højde ude mod enderne, så der naturligt skabes terrasser.

Poul Erik Jensen glæder sig over den store interesse for at bygge i Kolding, og han lover, at kommunen også vil bruge penge på at støtte almennyttigt byggeri i 2018 og 2019.