Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Vinterbadere i sommervejr

De første svømmere tilbagelagde de ca. 1500 meter på en halv time. Privatfoto

Vinterbadere i sommervejr

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kolding: Hvis vandet ikke er koldt nok, kan man jo bare svømme noget længere.

Sådan er filosofien hos vinterbadeforeningen Hop i Fjorden, som har tradition for at svømme tværs over fjorden, når det er blevet tredje weekend i juni.

27 friske vinterbadere krydsede lørdag Kolding Fjord fra Lyshøjbroen. En distance på 1500 meter i lige linje. Solen var fremme, bølgerne forholdsvis lette, stemningen var i top, rapporterer formand Lars Rubusch.  

Den første svømmer var på broen igen efter ca. 30 minutter. Indenfor den næste halve time kom de resterende ind, to valgte dog at trække sig halvvejs og blev sejlet ind af sikkerhedsbåden. Sikkerheden skal være i top, når så mange krydser fjorden, for at undgå sammenstød med forbisejlende, så igen i år var der havkajakker og hurtige gummibåde med motor til sikring af svømmerne.

Efter svømmeturen var der grillpølser, øl og sodavand,  sponsorhåndklæder og mulighed for massage. Så var svømmerne også klar til foreningens sommerfesten om aftenen. /exp