Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Film: Forsimplet, forrået, fordummet

"Abernes planet: Opgøret" er tredje kapitel i den genstartede science fiction-filmserie. Foto: Twentieth Century Fox.

Film: Forsimplet, forrået, fordummet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Intet af originalens tankevækkende genialitet er at finde i denne afslutnings ligegyldige voldsorgie i "Abernes planet: Opgøret".

De onde nazister dør, deres håndlangere tilgives, de ædle, overlevende jøder drager til Israel, og gennem hele forløbet fornemmes menneskeracens "good guys", yankeerne, komme stadigt nærmere. Hovedparten af "Abernes planet: Opgøret" forløber fuldstændigt som en Anden Verdenskrigs-koncentrationslejr-fangeflugt-film: forudsigeligt til mindste detalje. Ærgrende og kedende i sig selv og katastrofalt som (forhåbentlig) endegyldig afslutning på den snart 50 år gamle saga om "Abernes planet".

Den begyndte tilbage i 1968 med filmatiseringen af Pierre Boulles roman fra 1963. Filmen blev en gigantsucces med en fysisk toptrænet, men emotionelt sårbar Charlton Heston som astronauternes anfører, og som gigantsucceser har for vane, fik den en opfølger allerede i 1970, der blev et gigantflop. Det standsede dog ikke serien, som fortsatte med noget større held i både 1971, 1972 og 1973, til publikum var kørt træt. En enlig svale flyver igen ud i rummet, da den originale instruktør Tim Burton, med Mark Wahlberg i Hestons gamle hovedrolle, i 2001 genindspiller Boulles handling, men da er den fantastiske slutning jo for længst afsløret.

Præcis 10 år senere koges der frisk suppe på den gamle handlingskerne: Forskere har fundet en demenskur, men den slipper ved en fejl ud af laboratoriet med det resultat, at de få aber, der er tilbage på Jorden, bliver superintelligente, og menneskene smittes med en grusom virus, som udrydder de fleste af dem. I toeren forsøger resterne af racerne forgæves at sameksistere, og her i treeren vil Obersten så udrydde både de virusbærende aber og de inficerede mennesker.

En skuffelse

Selvfølgelig er teknik og effekter da langt flottere, mere realistiske og overvældende her end i seriens tidligere værker, men det er altså stadig handlingen, der er det vigtigste i en spillefilm, og den er der ikke meget ved i "Abernes planet: Opgøret".Racekrigen, som - lige fra bogen udkom og gennem alle filmene - har været fortolkningsfri med hensyn til venner og fjender, er her afløst af en banal duel mellem gruppernes anførere: Den ædle abe Caesar (Andy Serkis) og den bindegale Oberst (som Woody Harrelson spiller bindegalt). Da filmen oven i købet er set fra abernes synspunkt, gæt så lige, hvem der løber med interesse, identifikation og sympati.

Her er intet fortolkningsfrit eller tankevækkende, bare håndfast kamp og bragende action.Selv som enestående værk havde denne film været en kedende og ensformig omgang forudsigelig effektvold, og som afslutning på denne langvarige abe-saga er den en dyb og frustrerende skuffelse.

"Abernes planet: Opgøret"

Science fiction, amerikansk, 142 minutter, afventer censur