Vi bruger cookies!

frdb.dk bruger cookies til at give dig en god oplevelse og til at indsamle statistik, der kan være med til at forbedre brugeroplevelsen. Hvis du klikker på et link på www.frdb.dk, accepterer du samtidig vores cookiepolitik. Læs mere


Nytårstraditioner: Derfor hopper vi ind i det nye år

Genrefoto

Nytårstraditioner: Derfor hopper vi ind i det nye år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

livsstil - Kransekage, champagne, fyrværkeri, rådhusklokkerne, dronningens nytårstale og 90-års fødselsdagen er alt sammen noget, der hører året mest traditionsfyldte dag til: nytårsaften.

Traditionerne er mange på nytårsaften, en aften vi bruger på at fejre overgangen fra et år til et andet. Vi gør, som vi altid har gjort, fordi det i dag er tradition, men hvorfor startede vi egentlig med at gøre det?

Fyrværkeri, bordbomber og larm

"Nøøøj, den var flot," siger vi altid og kigger op på himlen, når den store raket bliver skudt af klokken 12. Idéen med at skyde krudt af var faktisk mere for bragets skyld end for udseendet. Formålet med braget var at skræmme det onde væk fra det nye år. Man troede i gamle dage på, at onde ånder var meget aktive ved højtiderne, så man larmede rigtig meget ved nytår for at skræmme det onde væk fra det nye år. Før fyrværkeriet og bordbomberne blev opfundet, skød man med jagtgevær op i himlen, baldrede lerpotter mod dørene og larmede med forskelligt køkkenudstyr. Det var først fra 1800-tallet, at man kunne købe fyrværkeri. Det var forbudt for private at skyde med det helt op til 1961, men det blev hverken overholdt eller håndhævet.

Dronningens nytårstale

Hvert år kan man både se og høre dronningens nytårstale klokken 18:00, men sådan har det ikke altid været. I 1941 var det første gang, at regentens nytårstale blev sendt i radioen, det var Kong Christian den 10., der den første januar sagde små 245 ord i radioen til sit folk. Kong Frederik den 9. holdte talen første gang i fjernsynet den første januar 1958. Han afsluttede talen med: "Godt nytår til alle: Gud bevare Danmark."

90-års fødselsdagen

Siden 1985 har DR ikke turdet andet end at vise "90-års fødselsdagen/Dinner for one" klokken 23:40 nytårsaften. Den blev sendt første gang i 1973, og man startede med at sende den hvert år i 1980, men i 1985 mente DR, at det måtte være nok, og sendte den derfor ikke. Det udløste et ramaskrig uden lige. Så hvert år lige siden, er det "Same procedure as last year," hvor vi griner af den fulde butler, James, der falder over tigerskindet på gulvet.

Hoppe ind i det nye år

Når klokken nærmer sig midnat, stiller rigtig mange danskere sig op i sofaen. Ligesom man bærer bruden over dørtærsklen, for at hun ikke skal træde i skellet mellem at være ugift og gift, hopper vi ind i det nye år for at undgå, at vi træder på skellet mellem det gamle og det nye år, det bringer nemlig uheld.

Rådhusklokkerne

Klokkerne på Københavns rådhus ringede første gang nytåret ind natten til den første januar 1900. Siden 1920'erne har det bimlet i radioen, og nu sendes det både i radioen og på fjernsynet. Det er på første tone, og ikke timeslag, at klokken er tolv, og første gang klokkespillet lød, var nytårsaften 1903-04. Efterfulgt af klokkespillet synges nytåret velkommen med: "Vær velkommen, Herrens år."

Champagne og kransekage

Kransekagen blev serveret første gang i sidste halvdel af 1900-tallet. Det var primært noget overklassen nød, og det var selvfølgelig sammen med noget mousserende vin, gerne champagne. Kransekagen blev dengang serveret ved festlige lejligheder. Den var formet som et horn, og havde kransekagestykker indeni for at symbolisere et overflødighedshorn og rigdom. I dag er kransekagen stadigvæk et overflødighedshorn med flag, pynt og knallerter, men nu spiser vi den mere for traditionens skyld end for at blære os med vores rigdom.

Kilder:

- dr.dk

- historie-online.dk

- Dansk folkemindesamling